I det østlige Ukraine omkring byen Izyum har tropper fra 'Russia's First Tank Army' har været i flere kampe. De har forsøgt at bevæge sig længere sydpå for at omgå ukrainske enheder, som forsvarer den østlige frontlinje.
Det er dog ikke lykkedes dem.
Siden Ruslands præsident, Vladimir Putin, beordrede de russiske styrker til at begynde invasionen af Ukraine den 24. februar, lider Rusland fortsat store tab.
De seneste ukrainske skøn tyder på, at et samlet tab af mandskab nu overstiger 25.000.
Det skriver Express.
Ifølge Express er der nu desperat behov for forstærkninger på østfronten.
Ud fra radio- og telefonaflytninger fra den ukrainske militære efterretningstjeneste, ser det alligevel ud til, at råb om hjælp fra russiske tropper ikke bliver hørt.
Liubov Tsybulska, rådgiver for det ukrainske udenrigsministerium, har aflyttet samtaler fra 'Russia's First Tank Army', og én af dem skilte sig ud.
"Han siger, at i stedet for forstærkninger sendte hærføreren dem 6 liter vodka for at mindes de døde." fortalte Liubov, og tilføj:
"Det er støtte, du forventer på slagmarken."
Alkoholisme ser ud til at være et udbredt problem
Ifølge Express ser det dog ud til, at alkoholisme er et stort problem for den russiske hær.
Mange af de russiske soldater går på druk, og er fulde i kamp.
Det kan muligvis hænge sammen med, at alkoholisme er et udbredt problem i Moskva, eller at mange ønsker at forlade hæren eller nægter at udføre ordrer.