Rystende og rædselsfuldt: Kvinde fundet død i fryser på arbejdsplads

15/05/2023

Nicolai O. Haugsted

Foto: Shutterstock
Politiet ved endnu ikke, om der er tale om en forbrydelse

Mest læste i dag

En ansat i en lokal fastfood-butik Arby’s i New Iberia, Louisiana, USA gjorde sig et forfærdeligt fund, da han mødte ind på arbejde torsdag aften, skriver det amerikanske medie People.

Inde i fryserummet fandt medarbejderen en kvindelig kollega, dybfrossen og afgået ved døden. Manden skyndte sig at kontakte det lokale politi, der rykkede ud til spisestedet.

Baseret på seneste undersøgelser, lyder politiets teori på, at der er tale om et uheld.

- En situation som denne er usædvanlig, så vi tager alle vores forbehold i efterforskningen af sagen og arbejder grundigt, (...) Vi er næsten færdige med at efterforske gerningsstedet, og det ser ikke ud til at være et mord - men nærmere et forfærdeligt uheld, lyder udmeldingen fra politichef Leland Laseter.

Den afdøde kvinde skal nu identificeres og obduceres.

- Vi kommer til at gennemgå alt bevismateriale endnu engang, og en obduktion skal gøres os klogere på dødsårsagen. Så der er lidt endnu, før vi kan drage nogen endelige konklusioner,udtalte politichefen på et efterfølgende pressemøde.

Anbefalet til dig