Mie Møller Bie
Præsidentens beslutning kan potentielt koste ham embedet
Noget stort er ved at rykke sig i den årtier gamle Epstein-sag. Donald Trump har nu underskrevet loven, der tvinger Justitsministeriet til at frigive et omfattende arkiv om Jeffrey Epsteins forbrydelser.
Beslutningen er ikke blot et krav om gennemsigtighed, den kan samtidig kaste nyt lys over Trumps egen rolle i historien og ramme centrale aktører i Washington, som indtil nu har undgået offentlighedens søgelys.
Den politiske betydning kan næppe overvurderes: For første gang bliver myndighederne pålagt at offentliggøre store dele af et arkiv, der i årevis har været omgærdet af spekulationer, magtfulde navne og beskyttelser på højt niveau. Det fortæller People.
En sjælden politisk enighed
Lovgivningen blev vedtaget med næsten total enighed i Kongressen. Repræsentanternes Hus stemte 427 mod én for at offentliggøre materialet, og Senatet godkendte herefter loven uden indvendinger. Først herefter valgte Trump at sætte sin underskrift på forslaget efter i lang tid at have kritiseret pressen for at åbne arkiverne.
Ifølge det officielle lovgrundlag skal Justitsministeriet nu udlevere alle ikke-klassificerede dokumenter, e-mails, optegnelser, rejseinformationer og øvrigt materiale om efterforskningen af Epstein.
Ministeriet får dog lov til at tilbageholde oplysninger, der kan afsløre ofre, eller som indgår i igangværende efterforskninger.
Til gengæld må intet materiale skjules af hensyn til politisk følsomhed eller “pinlighed for embedsmænd og offentlige personer”.
Et politisk kursskifte fra Trump
Trumps beslutning kommer umiddelbart efter, at en række e-mails fra Epsteins dødsbo blev offentliggjort af Kongressen. Her blev Trump nævnt flere gange, blandt andet når Epstein beskrev ham som “grænsende til vanvittig” og hævdede, at han “kendte til pigerne”. Ifølge tidligere rapporter er Trump blevet orienteret om, at hans navn optræder flere steder i materialet.
Det gør kursændringen bemærkelsesværdig. Efter i månedsvis at have kaldt kravet om gennemsigtighed for en “demokratisk løgn”, opfordrede han pludselig sine egne til at stemme for loven. På sin egen platform skrev han: “Vi har intet at skjule.”
Hvad kommer nu?
Justitsministeriet har 30 dage til at offentliggøre materialet. Det vil blandt andet omfatte dokumenter relateret til Ghislaine Maxwell, flylister, rejseoptegnelser og alt, der knytter personer, også offentlige, til Epstein-netværket.
Det er endnu uklart, hvor omfattende arkivet er, og hvor mange navne der fremgår. Men i Washington er usikkerheden tydelig. For første gang i årtier kan Epstein-sagen komme helt frem i lyset uden hensyn til magt, penge eller politisk position.
En usædvanlig situation for et af USA’s mest betændte kapitler.
