Sasha købte ny designertaske: Fik en stor overraskelse, da hun kiggede inde i den

28/09/2022

Nicolai Busekist

Foto: TikTok
Sasha besluttede sig for, at hun ville forkæle sig selv med en ny designertaske. Da hun kom hjem, kiggede hun ned i tasken, hvor hun blev mødt af en stor overraskelse.

Mest læste i dag

Influencer Sasha Narang har delt sin historie i en video på det sociale medie TikTok. Her fortæller hun, at hun blot havde været ude at shoppe, men at hun havde fået noget med hjem, hun ikke skulle have haft med. Det skriver The Sun.

"Jeg er i butikken, ikke? Og jeg fik øje på den her virkelig søde Coach-taske, så jeg købte den," siger Sasha, mens hun viser en hvid taske med blomstermønster frem.

"Jeg købte den," siger hun, inden hun afslører, hvad der chokerede hende, da hun kom hjem med tasken: "Det er nogens taske!"

Herefter viser hun en pung, som hun har fundet nede i den taske, hun netop har købt. Inde i pungen er der et utal af ID-kort, betalingskort m.m.

"Der er penge. Der er hvert eneste kort i personens liv," lyder det fra Sasha, der tydeligvis er overrasket over, hvad hun har fundet i sin nye taske.

Efter at have vist et kørekort, som Sasha selvfølgelig dækker til i videoen, så personens navn mv. ikke bliver afsløret, siger hun, at hun har besluttet sig for, at hun vil finde ejeren af pungen, så hun kan få den tilbage.

"Vi skal finde hende! Alle, venligst find Ashley," siger hun.

Herefter henvender hun sig direkte til Ashley, hvilket kan indikere, at hun håber, at videoen på et tidspunkt finder frem til hende.

"Ashley, jeg har din Coach-taske. De solgte den til mig! Jeg har betalt for din Coach-taske," lyder det.

"Men jeg giver dig den tilbage. Din læbestift. Alt er heri. Dine penge. Jeg tager ikke noget!"

"Men Ashley, hvis du ser det her, vil jeg opbevare den sikkert," lover Sasha, hvorefter hun spørger: "Hvorfor solgte de den til mig?"

Videoen er gået viralt på det sociale medie, hvor mange har givet udtryk for, at de er forundrede over, hvordan Coach kan have solgt en anden kundes pung.

Hertil er der også flere, der har spurgt, hvordan Sasha kan have købt en taske, uden at kigge ned i den først.

"Hvordan sker det?" er der en person, der har skrevet.

Andre udtrykte, at de var meget berørte over, at Sasha ønskede, at tasken og pungen skulle finde vej til den oprindelige ejer.

"Det var et stort udsalg. Så alle tasker, kjoler osv. havde samme pris for kategorien. Ingen prismærker," har Sasha skrevet som svar til mange af kommentarerne.

"Jeg kiggede ikke i taske, fordi det var et kaotisk udsalg, og jeg havde en kredit, jeg var desperat efter at bruge, så jeg smuttede så hurtigt," tilføjede hun.

Senere har det vist sig, at Sashas video faktisk har fundet sin vej frem til Ashley Kwon, der har afsløret, at det var hendes taske, pung og læbestift.

"Hun og hendes venner søgte gennem alle Ashley Kwons på Facebook. Faktisk en velsignelse," lyder det fra Ashley.

I en separat video forklarer Ashley, at de begge var til samme udsalg. Efter at have lagt sin taske et øjeblik, var den væk. Hun sagde, at Sasha fortalte hende, at hun fandt den i en kurv med en masse tasker.

"Hun fandt mig! Jeg fik min taske tilbage. Vi har en sjov historie at fortælle folk nu," har hun skrevet som kommentar til Sashas video.

Coachs officielle TikTok-konto har endda kommenteret Ashleys video, og har skrevet: "Vi elsker en lykkelig slutning!"

Og for at gøre det bedre, har virksomheden sendt beskeder til begge piger, og belønnet dem for den gode gerning, da de hver får en gave.

Anbefalet til dig