Satte sin lid til Trump: Det skulle han aldrig have gjort

20/01/2021

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Netflix
Håbet blev slukket tidligere i dag.

Mest læste i dag

Der følger både forpligtelser og privilegier med, når man bliver valgt som amerikansk præsident. 

Et af de traditionsrige privilegier er, at præsidenten får lov til at benåde fanger i amerikanske fængsler. Det sker både undervejs i embedet og altid kort inden, at en siddende præsident forlader Det Hvide Hus for sidste gang. 

Onsdag er det Donald Trumps sidste dag som amerikansk præsident. 

Den kontroversielle figur forlader senere i dag Det Hvide Hus for sidste gang. Modsat sædvanen har præsidenten meddelt, at han ikke deltager i sin efterfølger Joe Bidens indsættelse. Trump har adskillige gange kommet med grundløse beskyldninger om valgsvindel. De seneste uger har han kun fået mere travlt, da han er blevet stillet for sin anden rigsret i sin tid som præsident. Det skete efter en gruppe Trump-støtter lavede et stormløb mod den amerikanske kongres. 

På sin sidste dag har præsident Donald Trump benåedet en hel række personer. En kendis må dog kigge langt efter sit navn på listen, der er blevet offentliggjort af Det Hvide Hus. 

Blev kendt under pandemien

Det er den britiske avis The Mirror, der har gået benådningslisten igennem.

Det fremgår blandt andet, at Trumps tidligere kontroversielle rådgiver Steve Bannon er blevet benådet. Det samme er rapperen Lil Wayne. Han stod til at skulle ti år bag lås og slå, da han medbragte et skydevåben på et privatfly. Det skal han dog ikke længere. 

En, der havde håbet at blive benådet, er den dømte Netflix-stjerne, Joe Exotic, der lyder det borgerlige navn Joseph Allen Madonado-Passage. Han blev kendt verden over i tv-serien Tiger King, der blev et stort hit for Netflix under første bølge af corona-pandemien. 

Han er dømt for at have betalt 3000 dollars for at hyre en lejemorder, der kunne slå en konkurrent ihjel. Derudover er han også dømt for mord på fem tigre samt en række andre overtrædelser af dyreværnsloven. 

Joe Exotics advokat har været meget åbenmundet omkrig, at de forventede en benådning fra præsident Trump. De havde sågar lagt planer for, hvordan Joe Exotics første timer i friheden skulle bruges. De planer nu skrinlagte og Joe Exotic forbliver bag tremmer indtil videre. 

 

Anbefalet til dig