Claire Shepherd, fra Swansea anslår, at hun har brugt omkring 25.000 kroner på sine tatoveringer.
Tattoveringerne forestiller blandt andet stjerner og skrift på hendes hals, og en fugl, der undslipper et bur. De fører ofte til, at hun må ligge øre til kommentarer på gaden og mobning på internettet.
Nu har de også ført til, at hun har mistet sit drømmejob. Det fortæller hun til den britiske avis The Mirror.
Den 32-årige fik sin første tatovering under en pigerferie i Magaluf, da hun var 18, og nu 14 år senere er hun dækket næsten fra top til tå.
Hendes øjenbryn er også tatoveret.
"For mig er det en form for kunst og selvudfoldelse - men desværre er det ikke alle, der ser det sådan," fortæller Claire Shepherd til The Mirror, inden hun tilføjer:
"Jeg får kommentarer på gaden og er blevet mobbet online af trolde."
Tog kun en halv time
Den 32-årige arbejdede hos supermarkedskæden B&M i 2014, da hun begyndte at få tatoveret dele af sin krop. Blækket kunne ses af hendes chefer og kunder, derfor spurgte Claire Shepherd sin chef, der fortalte, at det ikke var et problem.
Foto: Claire Shepherd / Facebook.com
Derfor fortsatte med at arbejde der som souschef i forretningen, indtil hun i 2015 søgte videre til en anden stilling. Chefen der var ikke lige så forstående.
Claire Shepherd fortæller, at hendes 30-minutters telefoninterview gik godt, og at hun blev tilbudt jobbet, men der var en klausul om, at hends tatoveringer skulle dækkes til.
Hun fortæller:
"For at dobbelttjekke, at det var okay, ringede jeg chefen op, og så trak hun jobtilbudet tilbage der og derefter og sagde hun, at de ikke ville være i stand til at ansætte mig. Jeg havde haft jobbet i omkring en halv time."
Det efterlod hende i chok
”Jeg var så forfærdet, at jeg sendte det på Facebook, og så eksploderede mit opslagt bare, og historien dukkede op overalt," fortæller Claire Shepherd.
Den megen opmærksomhed fik hurtigt virksomheden på andre tanker.
"Efter et par dage tilbød de mig jobbet tilbage, men jeg tog det ikke," understreger 32-årige Claire Shepherd.