Se videoen: Far overfalder komiker, der lavede ulækker joke om hans søn

Udland
Foto: X
Foto: X
Hans søn er blot tre måneder gammel.

Mest læste i dag

"De pædofile kommentarer, du fremsatte om min søn, kom med dem nu. Til mit ansigt," kom det fra en far, da han stormede scenen for at komme komiker Jaime Caravaca nærmere.

Efter de voldsomme scener er blevet delt online, har faren besluttet at knytte nogle ord til hændelsen.

Faren, der er blevet identificeret som Alberto Pugilato, fortæller, at der ikke er tale om en kommentar, der fandt sted under showet, men derimod online, skriver UniLAD.

Pugalito havde delt et billede af ham, der holder sin søn, hvortil han skriver, at hans søn er hans helt store stolthed.

Men komikeren tog det som sit stik til at komme med en voldsomt seksualiseret, kæk kommentar, hvilket faren altså ikke ville stå model til.

Han besluttede sig derfor at lægge vejen forbi Jaime Caravacas show for at storme scenen.

Tilsyneladende var det dét, der skulle til for at få komikeren til at krybe til korset.

Han har nemlig delt en undskyldning på X.

"Jeg undskylder over for alle, der føler sig berørt. Lad os lægge volden til side og efterlade en god verden, hvor folk kan vokse frit."

Pugliato svarede, at han accepterede undskyldningen.

"Jeg accepterer din undskyldning, Jaime. Jeg forsvarer ytringsfriheden på samme måde, som jeg forsvarer retten til at reagere."

"Jeg ønsker dig ikke noget ondt, og jeg håber, at dette hjælper andre til at forstå, at børn er hellige. Alt det bedste."

Politiet blev tilkaldt til de to voksne mænds udveksling af håndmadder, men der blev ikke foretaget en anholdelse i denne forbindelse, da komikeren mente, at det ville være bedst for begge parter, at man lod det ligge.

Du kan se videoen her.

Anbefalet til dig