Se videoen: Uheldig far affyrer kanon i sit eget skridt

14/09/2020

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Dogtooth Media / Youtube.com
Familie og venner var samlet til en festlig dag, men så gik det helt galt.

Mest læste i dag

Familie og venner var samlet, så ægteparret kunne offentliggøre kønnet på deres kommende barn. Alt var lagt an til festlig dag, men det endte dog med at gå helt galt. Idéen var ellers god, fortæller mediet Metro. Ægteparret var kommet frem til, at de ville bruge blå pulvekanoner, der - på en festlige måde - skulle illustrere, at de venter en søn. 

Derfor fastsatte de en dato og så samlede Kristin Cressotti og hendes mand Tom deres familie og venner til den festlige lejlighed, der blev holdt i ægteparrets hjem i Massachusetts. Mens deres fireårige datter Ella stod i midten, gjorde parret - der har været gift i seks år - sig parat til at affyre deres pulverkanoner op i luften. Men så gik det galt. 

Du kan se hele videoen længere nede i artiklen. Foto: Dogtooth Media

 

Beregnet til at skyde 30 meter

Desværre for 43-årige Tom pegede hans kanon den forkerte vej og det endte med at blive området omkring hans lysken, der blev ramt af eksplosionen fra pulverkanonen. Pulveret skulle egentligt været skudt 30 meter væk, men så langt kom det ikke i denne omgang. 

De sjove optagelser fra festen viser, hvordan Tom falder om på gulvet, mens tilskuerne griner. Efterfølgende var hans shorts dækket af det lyseblå pulver. Det sjove klip er i skrivende stundt blevet set mere end 751.000 gange online.

"Venner og familie reagerede med chok efterfulgt af latter. Da de alle blev klar over, at vi var ok, så brød latteren for alvor ud. Desværre var instruktionerne i kassen uklare, så vi holdt tilsyneladende pulverkanonerne pegende i den forkerte retning," fortæller Kristin Cressotti om den dramatiske hændelse, men tilføjer hurtigt: 

"Han blev ikke permanent såret af ulykken og kom sig fuldt ud inden for få minutter. Tom var bare chokeret over, at vi holdt kanonerne på den forkerte måde."

Se den sjove video herunder: 

 

 

Anbefalet til dig