Sensationel gevinst: Mand vinder største gevinst i EuroMillions' historie

12/12/2020

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock.com
En heldig mand har vundet den største gevinst i EuroMillions' historie. I går var han nemlig så heldig at vinde omtrent 1,5 milliarder danske kroner.

Mest læste i dag

Hvad ville du gøre, hvis du lige havde vundet omtrent halvanden milliard danske kroner? Der er i hvert fald ikke ret meget, du ikke har mulighed for at købe.

Denne situation regner du dog sikkert ikke med at stå i, og det gjorde en franskmand sandsynligvis heller ikke. Det var dog næppe, hvad der i går skete for ham, da han sad med vinderkuponen til den største gevinst i hele EuroMillions' historie. Det skriver Avisen.

Numrene 6, 9, 13, 24, 41 samt tillægsnumrene 3 og 12 blev nemlig trukket ud, og det resulterede i, at der for første gang i mange uger var en vinder i EuroMillions. 

Der har ofte været store gevinster i EuroMillions, men der er dog ikke nogen gevinst, der slår denne gevinst. Den heldige franskmand kan nemlig se frem til at få en gevinst på intet mindre end 200 millioner euro. Det er et svarende til i omegnen af 1,5 milliarder danske kroner. 

Det er ikke blot den største gevinst, der er blevet vundet i EuroMillions, men er også den største gevinst, der nogensinde er blevet vundet i hele Frankrig. 

Der var en meget lille chance for at vinde den store gevinst. Faktisk var der en chance på 1 til 140 millioner for at ramme de rette vindertal. Derfor må det også siges at være en sensation, at den franske spiller har haft så stort et held med sig. 

Danske Spil er ikke en del af EuroMillions

Det er ikke muligt for danskerne at spille med i EuroMillions igennem Danske Spil. EuroMillions er et tværnationalt lotteri, der kræver, at du har syv korrekte numre, hvis du skal vinde jackpotten.

Det har været muligt at spille med i EuroMillions siden den 7. februar 2004, hvor det blev lanceret af Frankrigs Française des Jeux, Spaniens Loterías y Apuestas del Estado og britiske Camelot. Første lodtrækning blev afholdt den 13. februar 2004. 

Anbefalet til dig