Sjælden Michael Jackson-optagelse lækket: Kommer med grusomme afsløringer om far

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En sjælden lydoptagelse af Michael Jackson, der fortæller grusomme afsløringer om sin far, er blevet delt på nettet.

Lige nu læser andre også

En sjælden lydoptagelser, der stammer fra et telefonopkald, er blevet lækket på nettet. I denne optagelse fortæller Michael Jackson om episoder, hvor hans far 'klædte ham af' og 'smurte ham ind i olie'.

Det skriver LADbible.

Michael Jackson, som også var kendt som 'King of Pop', døde i 2009 i sit hjem i Los Angeles i Californien.

Han havde forud for sin død været hovedperson i en sag om seksuelt misbrug af børn, men i 2005 blev han frikendt og dermed renset for alle anklager rent juridisk set.

Efter hans død er yderligere beskyldninger mod Jackson blev offentliggjort, da Wade Robson og James Safechuck fortalte om det misbrug, de angiveligt har været udsat for. Det skete i dokumentaren fra 2019 'Leaving Neverland'.

Forud for alt dette, har den legendariske popstjerne hævdet, at hans far, Joe Jackson, havde både fysisk og psykisk misbrugt ham som barn.

I en sjælden optagelse, der nu er blevet delt på forummet Reddit, åbner Jackson op om det misbrug, som han angiveligt blev udsat for, hvilket er blevet brugt i bogen 'The Michael Jackson Tapes'.

"I 2000-2001 satte Michael Jackson sig ned med sin tætte ven og spirituelle guide, Rabbi Shmuley Boteach, for at optage, hvad der skulle blive de mest intime og afslørende samtaler i hans liv," lyder det om bogen.

I lydoptagelsen hævder sangeren, at hans far sommetider klædt ham helt af, og angiveligt slog ham med ledningen fra et strygejern.

"Det var et helt ritual. Han ville smøre dig ind i olie, så når enden af ledningen fra strygejernet ramte dig… Det var mig, der bare døde. Han ville slå dig overalt i dit ansigt, på din ryg, overalt," siger han.

"Og jeg kunne høre min mor sige i baggrund: 'Nej, Joe, du slår dem ihjel, nej'. Jeg gav bare op. Jeg tænkte: 'Der er ikke noget, jeg kan gøre', du ved? Og jeg hadede ham for det."

I et andet segment fortæller han om, hvordan hans far ville være meget streng, når det kom til at styre The Jackson 5, som bestod af Michael og hans brødre Jackie, Tito, Jermaine og Marlon.

"Jeg tænkte: 'Jeg må ikke gøre det forkert. Han (Joe, red.) slår os ihjel. Det ville skræmme dig," sagde Jackson.

"Alle klappede og han kiggede surt på dig: 'Lad være med at ødelægge det'. Og jeg var sådan: 'Åh nej, jeg er i problemer efter showet'."

Popstjernen afslører også i optagelsen, at han og hans søster Janet ville legede leg, hvori de talte om, hvordan de ville have det, hvis deres far døde.

"Jeg ville sige: 'Forestil dig Joseph i en kiste. Han er død. Er du ked af det?'. Og hun ville sige: 'Nej'," fortæller han.

"Så sure var vi på ham. Og jeg elsker ham i dag, men han var hård."

Jackson indrømmer også, at han stadig var bange for sin far, og at han før var 'besvimet' og havde 'kastet op', når han trådte ind i rummet.

"Denne aura kommer, og min mave begynder at gøre ondt. Jeg ved, jeg er i problemer," siger han.

Anbefalet til dig