Skulle levere en pizza: Endte i stedet med at redde et liv

22/01/2023

Henrik Rothenbücher

Foto: Facebook
Budbringeren endte i stedet med at være en anden persons skytsengel.

Mest læste i dag

26-årige Sophia Furtado, der arbejder som madbud, var det helt rigtige sted på det rigtige tidspunkt, efter at være ankommet til en af sine sidste leveringsadresser.

Det var nemlig her, hun reddede Caryn Hebert Sullivans liv.

Sullivan lå på jorden med et snitsår i hovedet, men Furtado vidste heldigvis, hvad hun skulle gøre.

Det er på grund af hendes hurtige reflekser og klare hoved, at Sullivan stadig er i live.

Foto: Facebook

Det var en helt almindelig fredag aften i begyndelsen af februar, da Sullivan havde bestilt en pizza, der skulle leveres til hendes hjem, og her var Furtado ved at afslutte sin vagt hos DoorDasher.

Furtado ankom til Sullivans hjem i West Island Fairhaven i Massachusetts omkring kl. 22.00 og fandt Sullivan bevidstløs uden for huset.

"Hun rådgav Robert om, hvilke materialer hun havde brug for. Robert var følelsesladet, da hans kone var bevidstløs, men han fik fat i de materialer, som Sophia bad om," udtaler Jillian Jodoin, der er betjent ved Fairhaven Police Department, til TODAY.

Foto: Facebook

Furtado ringede 112 og begyndte at udøve førstehjælp.

"Caryn reagerede ikke, og hendes øjne rullede hele tiden tilbage i hovedet," udtaler Furtado ifølge CNN, hvorefter hun tilføjer:

"Jeg følte, at jeg var ved at miste hende."

Men takket være Furtado, overlevede hun.

Ambulancen ankom hurtigt til stedet og transporterede hende til hospitalet, hvor hun blev opereret for to alvorlige hjerneblødninger.

"Lægen var fast overbevist om, at enhver forsinkelse i behandlingen ville have ført til hendes død," siger Jodoin.'

Sullivan blev udskrevet fra hospitalet i slutningen af marts, efter at hun blev anset for at være fuldt ud rask igen.

Foto: Facebook

De to kvinder har holdt kontakten siden deres møde, og for nylig blev Furtado hædret for at have reddet Sullivans liv.

Hun modtog en pris fra Fairhaven Police Department samt et uddannelseslegat på 6.600 kroner fra DoorDash.

"Det Sophia gjorde den aften er ikke noget, som nogen hvilken som helst person ville have gjort. Vi har alle arbejdet længe nok i vores felt til at have set folk gå, løbe, køre væk, trække deres telefon op af lommen eller bare se på," udtaler Jodoin, der tilføjer:

"Hun reddede et liv."

"Jeg er så taknemmelig! Hun er min skytsengel. Gudskelov var hun der, for ellers var jeg død," siger Sullivan.

Anbefalet til dig