I dag er hun gået viralt på de sociale medier, på grund af hendes ukuelige livsmod - og fordi hun glad hopper rundt og ligner en lille hvid kænguru.
De to manglende forben vidner om at den lille puddel har været ude for en voldsom ulykke - den kan takke ægteparret Zach og Heather Skow, for at den stadig er i live, det skriver dailymail.co.uk.
Den lille puddel kom slemt til skade i en bilulykke, hvor hendes ben og hofte blev knust. Derfor lå den lille hund ved navn Cora Rose på Stockton Animal Shelter, hvor ægteparret mødte hende første gang. Der overvejede personalet at aflive Cora Rose, på grund af hendes svære skader efter ulykken - men det ville Zach og Heather ikke tillade, så de adopterede hende og brugte over 10.000 dollars (ca. 64.000 danske kroner. Red.) på at få den lille hund på rette køl igen.
Ægteparret havde i forvejen fire andre hunde og har samtidig velgørenhedsorganisationen Marley’s Mutts, som plejer 115 hunde.
Det tog Cora Rose flere måneder at komme sig efter ulykken. Først måtte hun have begge sine ben amputeret - over to operationer, da det ville have været for hårdt for hende at gennemgå én lang operation.
Hendes knuste hofte skulle også komme sig og hun havde meget svært ved at bevæge sig i starten. Men efter lidt tid kunne hun bevæge sig rundt, ved hjælp af sin lille vogn, som fungerede ‘i stedet for’ hendes forben.
Heather og Zach fortæller at Cora Rose er den lykkeligste af alle deres hunde. Hun har et ukueligt livsmod og er altid så glad.
I dag er hun kommet sig rigtig godt efter de store operationer og trods at hun ikke har sine forben, så kommer hun nemt rundt uden hjælp. Hun hopper nu afsted som en lille hvid kænguru.
Heather og Zach fortæller at Cora Rose er meget stærk og hele dagen begejstret hopper afsted.
Ikke den eneste der blev reddet
Det var i marts måned i år, at de reddede Cora Rose, men Zach fortæller at hun ikke er den eneste som er blevet reddet. Zach fortæller ærligt at Cora Rose og de andre hunde, har reddet ham fra sin alkoholisme.
Zach fortæller at han flere gange havde overvejet at tage sit eget liv, men da de begyndte at hjælpe hunde i 2009, så begyndte hans liv at give mening.
“En dag hvor jeg græd og græd, kiggede jeg på hundene, og dér indså jeg, at jeg var en del af deres flok. De kunne stadig se mig som den jeg var,” fortæller han.
“Den næste dag begyndte jeg at gå ture med dem og derefter tog jeg dem med mig overalt,” fortsætter han.
Gå-turene med hundene betød meget for Zach, det betød at han blev stærk nok til at gennemgå en altafgørende levertransplantation - faktisk skulle have gennemgået to operationer i den forbindelse, men fordi han ændrede kurs, så behøvede han ikke den anden operation.
I dag redder ham og konen Heather flere hundrede hunde årligt.
Herunder kan du se den rørende video med Cora Rose.