Politiet har nu, mere end to år efter hændelsen, delt overvågningsmateriale fra sagen om fastfoodmedarbejder, som åbnede ild mod en familie som følge af en strid om curly fries.
Politiet måtte dengang rykke ud til en Jack-in-the-Box, der ligger i nærheden af Bush Airport på John F. Kennedy Boulevard, hvor de mødte Jeraldin Ospina, der havde været ude at spise med sin mand, Anthony Ramos, samt deres 6-årige datter.
Hun kunne fortælle, at familien havde betalt for et måltid, som involverede curly fries, men at de aldrig fik sidstnævnte serveret, hvilket førte til en skænderi med en kortluntet medarbejder, skriver Click2Houston.
"Det var et meget skræmmende øjeblik. Nogen kunne være kommet til skade. Vi kunne være kommet til skade eller have mistet nogens liv på grund af nogle curly fries."
"Jeg tilbød endda at betale for dem. Jeg sagde, at jeg ville beholde det, jeg allerede havde fået, og betale for de andre. Hun ville ikke have noget med det at gøre. Hun sagde bare, at vi ikke ville få dem, og det var det," sagde Anthony Ramos.
Medarbejderen i form af Alonniea Ford nægtede konsekvent at udlevere familiens curly fries og blev mere og mere irritabel, hvorfor skænderiet endte med at eskalere.
Indledningsvist udviklede det sig til en "uskyldig" is- samt ketchupkamp mellem kunde og medarbejder, men det mente sidstnævnte i sidste ende ikke var nok.
Herefter kastede hun nemlig en drink mod drive-thru-vinduet og trak sit våben, hvilket selvsagt fik Ramos til at køre væk.
"Hun sigter, hun læner sig fremad. Hun skyder ikke bare op i luften for at skræmme folk - hun forsøger at dræbe dem," udtaler advokat Randall Kallinen.
Familien siger, at de nu sagsøger Jack in the Box.
Rndall Kallinen tilføjer i den forbindelse, at fastfoodkæden altid bør være i stand til at sikre kundens sikkerhed.
"De har måske en politik, men de er nødt til at implementere den. Det er én ting at have en politik og skrive noget ned på et stykke papir, det er en anden ting at føre tilsyn og kontrollere det, og det gjorde de åbenbart ikke," siger advokat Kallinen.