Den tidligere Victoria's Secret-model, Heidi Klum, udløste en bølge af kritik, da hun i selskab med sin dengang 18-årige datter, Leni, stod model for det kendte lingeribrand Intimissimi sidste år og igen i år.
Her var de begge selvsagt iført ganske lidt tøj, da det var lingeri, de reklamerede for - og det var for meget for flere.
'Jeg synes selv, jeg er progressiv, men en mor og en datter i undertøj i det samme videoshoot er bare en smule ulækkert,' lød det blandt andet fra en bruger i kommentarfeltet til Intimissimis opslag på Instagram ifølge B.T.
Men nu har Heidi Klum forsvaret de letpåklædte billeder med datteren.
Det har hun ifølge Mirror gjort i et interview med Daily Mail, mens hun promoverede talentprogrammet på NBC.
Her sagde hun, at det har været "sjovt," og tilføjede derefter:
"At lave fotoshoots sammen med hende og bare se, hvor behagelig hun er og også behagelig omkring mig, selv når vi laver undertøjsshoots eller noget i den stil. Det gør mig stolt, at min datter er super komfortabel i sin egen krop, også i mit nærvær, for det er ikke alle børn i verden," sagde hun og fortsatte:
"Så jeg elsker, at vi har dette smukke forhold."
Tidligere har datteren også selv adresseret kritikken.
Til PageSix fortalte hun sidste år: "Jeg er generelt glad for kampagnen, og jeg havde en fantastisk dag med min mor. Jeg synes, billederne blev fantastiske."