'Smuk, sund og glad' mor fik chokerende diagnose: Ni dage senere var hun død

23/12/2022

Nicolai Busekist

Foto: Facebook
En 39-årig kvinde fik en chokerende diagnose. Blot ni dage efter var hun gået bort.

Mest læste i dag

En "smuk, sund og glad" mor til tre er død blot ni dage efter, at hun blev diagnosticeret med en aggressiv form for kræft.

39-årige Elizabeth Kelly døde d. 15. december, og efterlader sig sin mand AJ og deres tre børn, 7-årige Siena samt de 5-årige tvillinger Scarlett og Fletcher.

Kvinden, der kommer fra Melbourne i Australien, begyndte at opleve symptomer 16 dage før sin død. Den 6. december valgte hun at gå til lægen, fordi hun troede, at hun havde nyresten.

Efter sit besøg hos lægen, fandt hun hurtigt ud af, at hendes situation så meget værre ud.

Der blev nemlig fundet kræft i hendes lunger, bryst og rygsøjle. Kort tid efter havde den aggressive form for kræft spredt sig til både hendes hjerne og knogler.

Kun fire dage efter, at hun var startet i behandling for den fremskredne kræft, afgik Elizabeth ved døden, skriver det australske medie News.com.au.

Foto: GoFundMe

Elizabeths ven, Russell Spear, har startet en indsamling til Elizabeths efterladte familie, som naturligvis er blevet ramt af en stor sorg.

"Ord kan ikke beskrive betydning af tabet af sådan en utrolig kvinde," skriver han som tekst til indsamlingen på GoFundMe.

"Sorg er ikke et stærkt nok ord for det, vi føler, men vi sørger over tabet af en datter, en kone, en mor og en ven, og over de tre små børn, som nu kun vil have deres mor i deres minder, hjerter og når de ser stjernerne på himlen."

"Liz fik ikke engang en chance for at bekæmpe dette, så vi beder vores venner om at hjælpe AJ og børnene med at bekæmpe alt, hvad der kommer derefter."

"At kunne navigere igennem denne enormt svære tid, uden økonomisk stress. At tillade AJ, Sienna, Fletcher og Scarlett at fokusere på deres sorg og fremtid som familie."

Foto: Facebook

"Modvillig har AJ accepteret tilladt sine venner at bede om støtte. At støtte og give vores ven og hans tre børn pusterum til at passe på hinanden, efter den mest uretfærdige og hjerteskærende oplevelse. Alle indsamlede penge vil gå direkte til AJ, da han støtter sin familie gennem det rystende næste kapitel."

"Vi vil slå vores arme om AJ og børnene og sikre, at Liz' varme, energi og personlighed skinner gennem Sienna, Fletch og Scarlett. Vi elsker dig Liz, og du vil være for evigt i vores hjerter."

Russell Spear har fortalt til Yahoo News, at Elizabeth var en 'smuk, sund dame', der var 'livlig og fuld af liv'.

"Hun gjorde alle de rigtige ting - spiste godt, drak sjældent og dyrkede motion - men det skete desværre alligevel. Kræft diskriminerer ikke," sagde han til Yahoo News.

Anbefalet til dig