Sønnen er ikke engang fyldt 1 år endnu: Nu er Paris Hilton blevet mor for anden gang

Af: Thea Andersen

|

28/11/2023

Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Paris Hilton og Carter Reum er blevet forældre - igen.

Lige nu læser andre også

Paris Hilton kan nu kalde sig mor til to.

Den 42-årige mediepersonlighed og hendes mand, Carter Reum, der er en amerikansk rigmand, er nemlig i al hemmelighed blevet forældre - igen.

Det afslører Paris Hilton på sin profil på Instagram, ifølge Page Six.

"Taknemmelig for min lille pige," skrev hun til et billede af en lyserød dragt, hvor der stod "London" broderet på.

I kommentarfeltet er det væltet ind med lykønskninger til de nybagte forældre.

"PARIS OG LONDON. IKONER," lød det fra en bruger, mens en anden skrev: "Oh my God, Paris, jeg ved, du har planlagt dette navn i årevis. Tillykke!!!"

Parret, der blev gift i november 2021, har i forvejen sønnen Phoenix, der kom til verdenen i januar ved hjælp fra en rugemor.

Paris og Carter viste kun deres søns hånd på det tidspunkt og ventede indtil den følgende måned med at afsløre hans ansigt.

"Mit liv har bare været så offentligt. Hele mit liv har været invaderet," forklarede hun i marts til Rolling Stone og tilføjede:

"Jeg følte bare, at jeg for min baby bare ville have, at han skulle komme til verden og bare være her og ikke have alt det her mærkelige [opmærksomhed]."

Anbefalet til dig