Sørger over død datter i 69 år: Så sker miraklet

Af: oliver

|

27/08/2022

Udland
Foto: Youtube
Gensynet mellem de to var særdeles tårevædet.

Lige nu læser andre også

I 1949 fødte Genevieve Purinton en lille datter i Gary, i Indiana. Genevieve var kun selv 18 år gammel, da hun fødte den lille pige.

Selvom mange fødsler går godt, så er der også desværre fødsler der ikke går som de skal - og det fik den dengang unge kvinde besked på, at hendes ikke var. Hun fik nemlig aldrig sin lille nyfødte pige i armene.

Lægerne gav hende i stedet den hjerteskærende besked, at hendes lille pige var død. 

"Jeg spurgte efter at se min baby og de (lægerne, red.) sagde at hun var død, det er alt jeg husker," fortæller 88-årige Genevieve om den tragiske hændelse til NBCNEWS i 2018. 

I næsten 70 år har Genevieve derfor sørget over tabet af sin lille datter. Skæbnen ville, at hun aldrig fik flere børn. Det spændte en tumor ben for, da hun i den forbindelse måtte have fjernet sin livmoder. 

Da alderen begyndte at sætte sig præg på Genevieve flyttede hun ind på et plejehjem i Florida. Her har tilværelsen været ensom, da hendes intet mindre end otte søskende gik bort og hun ikke selv havde hverken børn eller børnebørn - troede hun.

En julegave satte eftersøgningen i gang 

For faktisk viste det sig, at hendes datter, Connie Moultroup, faktisk levede i bedste velgående - og at hun med lys og lygte søgte efter sin biologiske mor.

I 2018 var Connie 69 år og havde levet det meste af sit liv, uden at kende hendes biologiske mor.

Connie voksede op i det sydlige Californien og da hun var omkring fem år, døde hendes adoptiv mor. Senere levede Connie en tilværelse med en stedmor der i stedet var voldelig mod hende. 

Connies datter Chase, fortæller om hvordan moderen har fortalt om sin barndom:

"Som 5-årig fantaserede hun om, at hendes mor kom og reddede hende. Det er virkelig hendes livslange drøm," lyder det fra datteren og det nu også "nyslåede" 50-årige barnebarn til Genevieve.

Det var også Chase der gav sin mor det, der førte til, at Connie og Genevieve nu er genforenet. Hun gav nemlig sin mor et DNA-testing sæt i julegave i 2017 - og det endte med at føre de to sammen igen. Året efter mødtes de - præcist den 3. december 2018, blev de to genforenet efter næsten 70 år. 

Chase er rigtig glad for at hun forærede sin mor netop dén julegave:

"Det var en cool julegave og det har ændret vores liv fuldstændig," lyder det fra hende.

Med DNA-testens hjælp, tjekkede de deres egne gener. De ledte dem videre til nogle kusiner, som viste sig at lede dem til Genevieve. Kusinerne kunne nemlig berette om den ensomme gamle dame, der havde mistet både sine søskende og sin datter 69 år tidligere.

"Jeg tror, jeg er din mor"

Connie og Genevieve talte sammen i telefonen for første gang den 8. september 2018.

Genevieve havde nemlig modtaget et kort i postkassen med Connies telefonnummer.

"Det tog hende et stykke tid at ringe - men endelig gjorde hun det," fortæller Connie som husker, at Genevieve ringede op og sagde:

"Jeg tror, jeg er din mor."

"Du kunne have hørt mønten falde, jeg sagde "oh my god", fortæller Connie. 

Lykken er stor hos mor og datter, der nu er genforenet. Foto: Privat/ Connie Moultroup

Connie fortæller også, at Genevieve spurgte hende, om hun kunne huske at hendes originale navn var Margaret Ann Mitch - det navn som Genevieve havde givet hende - og det huskede Connie.

Da Connie fandt frem til Genvieve boede de næsten 2400 kilometer fra hinanden. Genevieve på plejehjemmet i Tampa, Florida - og Connine i Richmond i delstaten Vermont. 

Det store og ikke mindst tårevædede gensyn foregik på plejehjemmet Haley Park Apartments, hvor Genevieve bor.

De to var meget glade for at se hinanden og i dag har Genevieve både børn og børnebørn.

"Vi er følsomme og græder meget. Der har været mange tårer, i tiden efter. Det har været helt fantastisk," lyder det fra den lykkelige datter, der nu efter mange år endelig har fundet sin mor.

Foto: Privat/ Connie Moultroup

Herunder kan du se videoen, med mor og datter der bliver genforenet efter næsten 70 år. 

Anbefalet til dig