Der er ingen aldersgrænse for, hvem coronavirussen smitter. Det står særligt klart nu, hvor et spædbarn er blevet smittet med virussen, og dermed er barnet den yngste smittede på kloden.
Det er det britiske medie The Sun, der skriver, at en højgravid kvinde tidligere på ugen blev hastet til et hospital i London, da hun havde symptomer på lungebetændelse.
Kvinden blev så testet på North Middlesex Hospital i London, men svarene var ikke klar før, at kvinden havde født. Først efter hendes fødsel kom det frem, at moren var blevet smittet med coronavirus.
Af frygt for at barnet skulle være smittet, valgte lægerne på hospitalet at teste barnet med det samme, det var blevet født.
Denne test viste sig også at være positiv.
Fik barnet det i maven?
Dermed blev barnet det yngste bekræftede tilfælde med coronavirus nogensinde, og nu skal lægerne forsøge at finde ud af, om barnet blev smittet inde i morens mave, eller om det har været i forbindelse med selve fødslen.
I skrivende stund er moren blev overført til infektionsafdelingen på hospitalet, mens babyen er indlagt på fødeafdelingen.
Det personale der har været med til at håndtere barnet og moren, er blevet anbefalet at gå direkte hjem i karantæne.
I England lyder det officielle antal smittede på 798, mens det i Danmark er næsten 100 smittede højere