Nederst i artiklen kan du se klippet med de efterladte dyr - vi advarer om stærke billeder.
I byen Luohe i Henanprovinsen i Kina, blev der gjort en trist opdagelse. I en postterminal, havde en chauffør efterladt omkring 5.000 dyr, som var spærret inde i bure og postkasser.
Ifølge South China Morning Post var dyrene blevet efterladt, da der var blevet nægtet modtagelse på dem, hos terminalen.
Vil have fragt med levende dyr stoppet
Blandt dyrene var der både hunde, katte, hamstre og kaniner. Det var frivillige fra Utopia animal rescue, som tog ud for at forsøge og redde dyrene, efter den forfærdelige opdagelse.
Du kan se videoen nederst i artiklen - vi advarer mod stærke billeder.
“Da vi kom derhen, fandt vi små bjerge af kasser med dyr. Mange af dem var døde, og det var begyndt at lugte frygteligt,” fortæller en frivillig fra Utopia animal rescue til South China Morning Post.
Han kan også fortæller at dyreorganisationen arbejder for, at det skal være forbudt at fragte levende dyr på denne måde - ligeledes ønsker de at stoppe handlen med dyr via internettet.
Folkene fra Utopia animal rescue formåede at redde omkring 1.000 dyr, som derfor overlevede - men næsten 4.000 dyr døde i forbindelse med at være blevet efterladt.