Spis som de kongelige: Kongehuset afslører hemmelig opskrift

26/05/2020

Nanna Christina Smidt

De fine scones er en specialitet i det britiske kongehus. Foto: Shutterstock.
Hvis du er god til at bage, så kan du nu spise de samme scones som de kongelige England. De har nemlig afsløret deres opskrift.

Mest læste i dag

Dronning Elizabeth er kendt for at servere scones ved flere lejligheder, og nu har hun også afsløret opskriften på de kongelige scones.

Hemmelig opskrift

Opskriften har Indtil nu været hemmelig, så ingen andre kunne bage de specielle scones, men nu er den blevet afsløret af kongehuset selv på deres Instagram. Så kongehuset har, ligesom mange andre under coronakrisen, afsløret deres hemmelige opskrifter. Det har nemlig været en tendens og for eksempel IKEA og Burger Shack har været blandt dem der delte ud af hemmelighederne. Det skriver Kendte.dk.

I et opslag på Instagram afslører det britiske kongehus nu opskriften på de specielle scones, som de ofte serverer til havefester – og faktisk er det en ret der oprindeligt stammer fra Skotland.

Det skal du bruge:

  • 500 gram hvedemel
  • 28 gram bagepulver
  • 94 gram smør
  • 86 gram sukker
  • 2 æg
  • 140 ml kærnemælk
  • 100 gram sultanaer

Sådan gør du:

  1. Du starter med at ælte mel, bagepulver, smør og sukker sammen, indtil det er bliver til krummer.
  2. Nu skal du piske æg og kærnemælk og tilsætte blandingen den første skål.
  3. Bland det hele sammen og ælt det til det er blevet en glat dej.
  4. Tilsæt sultanaerne.
  5. Lad dejen hvile i 30 minutter.
  6. Når dejen har hvilet, skal den rulles ud, så den er 2,5 centimeter tyk.
  7. Skær den herefter ud.
  8. Dejen skal nu igen hvile i yderligere 20 minutter.
  9.  Når den har hvilet, skal du pensle den med æg.
  10. Tænd for ovnen på 180 grader.
  11. Efter hviletiden skal de bages i ovnen i 10-12 minutter.
  12. De færdige scones skal køle af, og pyntes herefter med creme og syltetøj.

 

Anbefalet til dig