En kvinde spottede sin ekskæreste og besluttede at tage hævn over ham. Nu deler hendes historie vandene på nettet.
Når et forhold slutter, er det ikke ualmindeligt, at det tidligere par spekulerer over, hvad den anden part foretager sig.
Mange vælger at få deres nysgerrighed stillet, ved at bruge de sociale medier. Når de har fået deres nysgerrighed stillet, plejer de dog at komme videre.
Sådan er det dog ikke for alle. En af dem, der tilsyneladende har haft et behov for at tage hævn over sin kæreste, er Abby. Det skriver Daily Star.
I stedet for blot at lade mindet om sin ekskæreste forblive en del af fortiden, valgte hun nemlig at tage hævn over ham. Hun har dog ikke forklaret nærmere om, hvorfor hun følte et behov for dette.
“Jeg så på en af hans venners Instagram, at min ekskæreste var ude i samme by, som mig, så jeg lavede en falsk profil på Tinder og matchede med ham,” skriver hun i en video, der er blevet delt på det sociale medie TikTok.
“Fortalte ham, at han skulle mødes mig i baren, jeg faktisk skulle hen på den aften, alt imens jeg sendte beskeder til alle de søde fyre på min Hinge om også at mødes deroppe.”
Ved at bruge begge sine profiler på de to datingapps, lykkedes det for Abby at aftale med sin ekskæreste, at han skulle dukke op på samme bar, som hun havde inviteret en lang række andre fyre hen til.
“Jeg dukkede op og så bedre ud, end jeg nogensinde har gjort eller vil igen,” afslører hun, og fortsætter:
“Og brugte en time på at flirte med enhver anden fyr og aktivt ignorere min ekskæreste, mens han tænkte på, at han var blevet brændt af, før jeg forlod stedet og gik på en anden bar.”
I kommentarfeltet er der flere, der har taget Abbys side, og har kaldt hendes plan for ‘ikonisk’. Endda selve Tinder havde noget at sige om det.
Med henvisning til en kendt Taylor Swift-sang, skrev Tinders officielle TikTok-konto: “På det seneste har hun klædt sig til hævn.”
“Jeg stræber efter at nå dette niveau, haha,” har en anden skrev, mens en tredje skrev: “Du, min kære, er et ikon for dette.”
Det var dog ikke alle, der mente, at hendes ‘hævn’ var en god idé.
“Kald det, hvad du vil, men du er tydeligvis stadig investeret i det forhold,” skrev en bruger, mens en anden skrev: “Han var allerede kommet videre og skaber nye minder, men du sidder stadig fast i den samme gamle situation.”
“Nej, lad os holde op med at give ekskærester nogen form for energi! Det virker som en stor indsats for en, der hører til fortiden,” skrev en tredje.
