Storm raser videre: Ældre kvinde fundet død i oversvømmet hjem

Udland
Dette er blot et modelfoto og har ikke relevans til mængden af vand, der er faldet i Chesterfield, Derbyshire. Foto: Shutterstock.
Dette er blot et modelfoto og har ikke relevans til mængden af vand, der er faldet i Chesterfield, Derbyshire. Foto: Shutterstock.
I forbindelse med de voldsomme oversvømmelser er en ældre kvinde omkommet i sit eget hjem

Lige nu læser andre også

Et kraftfuldt stormvejr indtog som bekendt Danmark med vindstød af orkanstyrke og den vildeste stormflod i 119 år.

Men det er ikke kun Danmark, der er blevet blæst bagover af en voldsom, raserende storm. Det er de nemlig også i Storbritannien, hvor storm Babet har kostet syv mennesker livet.

Søndag skriver flere lokale medier ifølge SE og HØR, at det seneste dødsfald er sket i Chesterfield, Derbyshire, som har været ramt af massiv regn, der har resulteret i voldsomme oversvømmelser.

Her er det blevet bekræftet, at en kvinde i 80-års alderen fundet død.

Efterforskningen er fortsat i et tidligt stadie, men allerede nu meldes det, at dødfaldet er relateret til det voldsomme vejr.

Derudover er det blevet bekræftet, at hun blev fundet livløs lørdag omkring klokken 10.35 om formiddagen.

"Efterforskning foregår i forhold til at kortlægge, hvad der ligger til grund for dødsfaldet, men vi har en formodning om, at det har en sammenhæng til oversvømmelserne i Chesterfield-området," hedder det.

Stormen, som man i Storbritannien har givet navnet Babet, ramte dele af landet onsdag og har primært hærget i områder nordpå, samt i Skotland, hvor stormen kulminerede fredag morgen.

Her måtte to hele byer evakueres på grund af stormfloder, og flere redningsaktioner har siden fundet sted spredt over hele Storbritannien.

De voldsomme scener så man ligeledes i Danmark, da en kraftig blæst fra øst var med til at skabe forhøjet vandstand.

Vandstanden ved den danske kyststrækning, er nogle steder blevet så høj, at der ikke er set lignende i mere end 100 år.

Anbefalet til dig