Stort chok: Fejltagelse kostede kæledyr livet

Af: Amalie L.

|

13/05/2024

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En amerikansk familie fik et chok, da deres to kælegrise blev slagtet ved en fejl.

Lige nu læser andre også

En familie i Washington oplevede for nylig noget helt utænkeligt: Deres to elskede kælegrise blev brutalt slagtet ved en fejl. 

Det skriver Ekstra Bladet.

De stødte på et rystende syn i deres egen have, hvor de to små grise lå og var døde. 

Fejlen blev forårsaget af en mobil slagter, som havde taget fejl af adressen og dermed af, hvilke grise han skulle slagte.

Familien Gray, som grisene tilhørte, var dybt chokerede.

"Det var min kone og børns kæledyr, og de var som familie for os," fortæller Nathan Gray til BBC.

Fejlen skete på grund af en forkert GPS-indstilling. Slagteren, der egentlig skulle til et helt andet sted, endte ved Gray-familiens hjem ved en fejl. 

Han troede, at de små grise var dem, han skulle tage sig af. Efter at have slagtet grisene, spurgte han familien, om de ville have kødet behandlet som normalt, hvilket naturligvis kun gjorde oplevelsen endnu værre for familien.

Familien er nu meget utilfredse og ønsker, at slagteren bliver retsforfulgt for det, han har gjort. 

“Loven er ligeglad med, om der er tale om en Golden Retriever, en norsk skovkat eller to kælegrise. Det er en seriøs lovovertrædelse at skade dyr uden juridisk berettigelse,” siger familiens advokat, ifølge BBC.

Anbefalet til dig