Supermarkedsgigant: Betalt orlov til trans- og ikke-binært personale

Af: Thea Andersen

|

18/05/2022

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu kan transkønnede og ikke-binære se frem til 10 dages betalt orlov i Australien.

Lige nu læser andre også

Nye tiltag er kommet frem i lyset, der kan have betydning for nogen - ikke alle.

Det er blandt andet blevet indført i Spanien, at kvinder kan få tre dages orlov om måneden under deres menstruation. Grunden til det er, at menstruation ofte kan være forbundet med voldsomme smerter og andre irritationer.

Nu vil den australske supermarkedsgigant, Coles, give transkønnede og ikke-binære medarbejdere 10 dages betalt orlov.

De 10 dages orlov er til kønsbekræftende omsorg for de transkønnede og ikke-binære. Den kønsbekræftende omsorg vil bestå af rådgivningssessioner, lægeaftaler, kirurgi og andre aspekter.

Coles mener, at det er vigtigt at hjælpe medarbejderne, når de gennemgår massive livsændringer.

Det skriver LADbible.

Ifølge LADbible har det været vigtigt for supermarkedsgiganten at sikre, at de tager hånd om alle deres medarbejdere.

"Vi er nødt til at have ordentlig politik og uddannelse på dette område, så der er klar vejledning omkring at tage orlov til denne vigtige overgang i deres liv," siger David Brewster, formand for Coles Pride Steering Committee, og tilføjer:

"Vores Pride-netværk er vokset markant i løbet af det seneste år, og vi har Pride-udvalg i alle stater, der driver aktivitet og engagement på lokalt niveau."

Det vidner altså om, at de støtter LGBTQI+-samfundet fuldt ud, og at de tager en aktiv rolle i at hjælpe sine trans- og ikke-binære medarbejdere.

Hvornår de 10 dages betalt orlov træder i kraft, oplyser de ikke.

Anbefalet til dig