Efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har sikkerhedspolitikken i Norden ændret sig drastisk.
Sverige og Finland opgav deres mangeårige neutralitet og søgte om fuldt NATO-medlemskab, hvor Finland trådte ind i april 2023 og Sverige i marts 2024.
Den ændrede sikkerhedssituation har ført til skærpede krav om beredskab, både mentalt og praktisk, i Danmark såvel som i de øvrige nordiske lande.
I Sverige har myndighederne intensiveret deres fokus på civilforsvar og udsendt en opdateret brochure, der informerer borgerne om, hvordan man bedst forbereder sig på krig og kriser.
Sådan skriver Dagsavisen.
Brochuren, "Om krisens eller krigens ankomst", indeholder detaljerede anvisninger om håndtering af atom-, kemiske og biologiske angreb.
Mikael Frisell fra Sveriges direktorat for social sikring (MSB) understreger vigtigheden af modstandsdygtighed: "Sikkerhedssituationen er alvorlig, og vi skal alle styrke vores modstandsdygtighed over for forskellige kriser, herunder krig."
Finland, som deler en 1.340 kilometer lang grænse med Rusland, har i mange år opretholdt et højt beredskabsniveau. Efter invasionen annoncerede landet planer om at bygge et 200 kilometer langt grænsehegn, der skal være færdigt i 2026, for at styrke grænsesikkerheden yderligere.
Tilbage i juni måned opfordrede Beredskabsstyrelsen danskerne til at forberede sig på en eventuel krise.
Her opfordrede de blandt andet danskerne til at lave et lager på tre liter vand per person per dag samt mad, medicin og andre basale forsyninger.
