Sygeplejerske død af coronavirus – ville ikke fortælle det til forældre

31/03/2020

Nanna Christina Smidt

Sygeplejesker og lægerne har travlt, og det gør det ikke lettere, at der ikke er nok mundbind. Foto: Shutterstock.
Sygeplejersken Kious Kelly døde for nyligt af den frygtede  coronavirus, men han ville ikke bekymre sine forældre om det.

Mest læste i dag

 

Derfor var hans sidste sms til familien ganske hjerteskærende.

Sig ikke noget til mor og far

Den 18. marts fik Kious Kelly konstateret COVID-19. Men han ville ikke gøre sin familie nervøs. Derfor skrev han en sidste sms til sin søster, hvor han skrev: ”Jeg er okay. Sig ikke noget til mor og far.” Det skriver Ekstra Bladet. 

Han var på det tidspunkt ude af stand til at tale, og han lå intensivafdelingen på et amerikansk hospital. Men selvom han ikke kunne tale, så var han i stand til at skrive, hvilket han også gjorde til sin søster.  

Det blev dog det sidste, som de hørte fra ham, for han svarede aldrig tilbage på søsterens beskeder efterfølgende.

Død ugen efter

Og under en uge senere var han død. Dermed blev han en del af de nu over 1000 døde i New York, men han er den første sygeplejerske fra New York City, der har mistet livet til coronavirus.

Havde astma

Kious Kelly var umiddelbart rask og havde ikke de store problemer med helbredet, men havde dog astma.

Kious Kelly søsteren og kolleger er alle vrede, da de mener, at dødsfaldet kunne være undgået, hvis blot der havde nok værnemidler til at beskytte sig mod sygdommen.

Mange døde i USA

Bare i New York er dødsofrene over 1000, mens antallet af døde i hele USA er på 3008 personer.

Samtidig er USA det land i verden med flest smittetilfælde, der er nemlig registreret over 163.000 smittetilfælde.

Et godt stykke arbejde – mener Trump

USAs præsident, Donald Trump, har fortalt på et pressemøde, at en million amerikanerne er blevet testet for coronavirus.

På samme pressemøde opfordrede han amerikanerne til fortsat at holde afstand. Og han forlængende fristen helt frem til 30. april.

Før havde Trump ellers meldt ud, at han gerne ville åbne dele af USA inden påske.

Men nu er sagen en anden, og Trump fortalte på pressemødet, at regeringen forventer, at antallet af dagligt smittede vil toppe om to uger.

Han mener også, at hvis USA kan holde dødsfaldene nede på mellem 100.000 til 200.000 er der gjort et godt stykke arbejde. Han mener nemlig, at der potentielt kan dø op mod 2,2 millioner amerikanere af coronavirus.

 

 

Anbefalet til dig