Sygeplejerske med afsløring: Her er de vildeste ting, hun har hørt fædre sige på fødestuen

Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En sygeplejerske har valgt at dele nogle af de vilde ting, som hun har hørt fædre sige, mens de har opholdt sig på fødestuen sammen med deres partner.

Lige nu læser andre også

En sygeplejerske har delt en liste over nogle af de mest chokerende ting, hun har hørt nye fædre sige på fødestuen.

En fødsel kan være en hård oplevelse, og selvom den største belastning utvivlsomt ligger på moren, oplever mange fædre det bestemt også som en en følelsesmæssig rutsjebane.

Det ændrer dog ikke på, at Sydney har hørt så mange underlige og vilde bemærkninger fra fædre gennem sine fem år som sygeplejerske i Toronto i Canada.

Sydney, der har valgt ikke at dele sit fulde navn, har i længere tid delt indhold om graviditet, fødsel og barsel under brugernavnet @nurse_sydney på det sociale medie TikTok. Og det er også her, hun har valgt at afsløre, hvad hun har hørt flere fædre sige.

"En dag scrollede jeg på TikTok og så en video om, hvad man skal pakke i sin hospitalstaske. Jeg indså hurtigt, at jeg som sygeplejerske præcis ved, hvad folk har brug for, så jeg lavede min første video - og den gik viralt," fortalte Sydney til Newsweek.

"Det var i 2022. Siden da har jeg delt indhold regelmæssigt næsten hver dag på flere platforme."

En af hendes seneste videoer, der er blevet delt med titlen 'Chokerende ting, fædre har sagt på fødestuen ifølge en sygeplejerske', har dog fået særligt meget opmærksomhed.

"Denne video kommer fra nogle kommentarer, der har sat sig fast hos mig - ting, som fædre har sagt i fødestuen," sagde Sydney.

"Forhåbentlig kan nogle af disse kommentarer være en læring for kommende fædre, så de næste gang holder dem for sig selv, når deres kone er på fødestuen."

I videoen gengiver Sydney nogle af de bemærkninger, hun har hørt fra vordende fædre. Og der er naturligvis mange af dem, der ikke er videre positive.

"Min ryg dræber mig fra den her sofa... Jeg har også brug for en epidural," lød det ifølge Sydney fra en kommende far, mens en anden sagde: "Hvor lang tid kommer det her til at tage?"

"Jeg er så træt. Jeg har været vågen i næsten 48 timer," sagde en tredje, mens en af de grovere bemærkninger, som Sydney har overført, lød som følgende: "Hey, læge, vil du ikke lige sy et ekstra sting for mig?"

"Så hvornår kan vi have samleje igen?" er der ifølge Sydney også en mand, der har spurgt om, mens en anden har sagt: "Jeg er sulten, jeg har ikke spist i evigheder."

Sydney sagde, at hun var 'chokeret' over at høre fædre sige disse ting. Det skyldes selvfølgelig, at de formår at få sagt disse ting, selvom 'deres kone oplever de værste smerter i sit liv for at føde deres barn'.

"Selvom mange af disse følelser og kommentarer er helt reelle, er det vigtigt, at faren holder dem for sig selv. For moren føler alle disse ting - gange 1.000," sagde hun.

Sydney tilføjede, at nogle bemærkninger gjorde hende 'ubehagelig til mode', og at hun håber, hendes video vil få mænd til at tænke over, hvad der er passende at sige på en fødestue.

"Forhåbentlig kan det hjælpe nogle nye fædre og guide dem til, hvad de bør holde for sig selv i fødestuen. De fleste kvinder i fødsel har brug for ubetinget støtte og kærlighed i denne udfordrende tid," forklarede hun.

Anbefalet til dig