Tabte sig 84 kg efter grov mobning: Sådan ser han ud nu

Udland
Foto: YouTube
Foto: YouTube
Han havde hele sit liv været stor, men efter flere års mobning besluttede han sig for at lægge sit liv om.

Mest læste i dag

Ethan Taylor havde været overvægtig det meste af sit liv, og blev gennem en stor del af sin skolegang mobbet, fordi han var større end andre.

Da han begyndte på sin uddannelse, endte han tilmed med at spise mere og udviklede også et alkoholproblem. Men en dag besluttede han sig for, at han ville lægge sit liv om.

"Folk fik mig til at føle, at jeg var en grusom ting. Jeg følte mig værdiløs," sagde Ethan til Anytime Fitness.

Foto: YouTube

Til trods for, at Ethan gennem en stor del af sin skolegang blev udsat for grov mobning, lykkedes det ham at gennemføre både folkeskole og gymnasie med strålende karakterer.

Da han startede på sin videregående uddannelse efter gymnasiet, endte det dog med at gå galt for den unge mand.

Det var første gang, at han skulle prøve at bo for sig selv, og dermed også væk fra sin familie. Hertil var der også meget stress forbundet med den nye uddannelse, han var startet på.

Foto: YouTube

Dette førte til, at Ethan begyndte at spise endnu dårligere og mere, end han gjorde i forvejen. Ikke nok med det, så begyndte han også at drikke alkohol.

I de værste stunder sprang han sine forelæsninger over, for at sidde derhjemme, hvor han bare spiste og drak. Det førte naturligvis til, at hans vægt steg yderligere.

Ethan endte med at blive deprimeret, og gik endda så langt, at han skrev et selvmordsbrev på sin mobiltelefon. Han valgte at droppe ud af sin uddannelse, for at flytte hjem til sine forældre igen.

Foto: YouTube

Efter at være gået hjem, valgte han at veje sig selv for første gang i mange år. Da han kiggede ned på vægten, stod der 167 kg. Her besluttede han sig for, at han ville gøre noget ved det, og satte sig et mål om, at han ville halvere sin vægt.

Han ændrede sin kost og meldte sig ind i et fitnesscenter. Han begyndte også at løbe. Det varede ikke længe, ​​før Ethan havde nået sit mål. Han havde tabt 84 kg og halveret sin vægt.

Foto: YouTube

Men Ethan gav ikke op. Han begyndte at træne op til halvmaraton. Han valgte Chicagoland Spring Half Marathon, og i maj i år gennemførte han løbet.

Nu træner Ethan til et helt maraton. Derudover arbejder han for en organisation kaldet 'Action for Healthy Kids', som hjælper børn med vægtproblemer.

Anbefalet til dig