Tandlæge spænder ben for Harry og Meghans nye liv

Udland
Harry og Meghans ønsker at beskytte deres eget brand, men en australsk tandlæge har stukket en kæp i hjulet på det celebre par. Foto: Shutterstock
Først lignede det en gylden mulighed for at parret kunne tjene deres egne penge, men nu skal Harry og Meghan en tur i retten.

Lige nu læser andre også

Da prins Harry og hertuginde Meghan tidligere på året offentliggjorde, at de ville trække sig tilbage som "fremtrædende medlemmer" af det britiske kongehus, fortalte de ligeledes, at en del af denne frigørelse ville være, at de to i fremtiden skulle tjene deres egne penge. Det har analytikere og kongehusekspter hidtil troet var en farbar vej, hvis man skal tro kommentareen i alverdens medier, der har beskæftiget sig med parrets radikale udmelding. 

Nu ser det dog ud til, at vejen til pengene ikke bliver uden forhindringer. 

Harry og Meghan har titel af hertug og hertuginde af Sussex og netop disse titler, havde de håbet, at de kunne gøre til et brand, som kan varemærkeregistreres. Faktisk var parret kommet så langt, at de havde sendt en ansøgning af sted. Den blev imidlertidig blokeret af en klage, der er blevet sendt af sted fra Australien. 

Et velpolstret par 

Det er en australsk tandlæge ved navn Benjamin Worcester, der - ifølge Daily Mails oplysninger - har blokeret for hertugparrets ansøgning. Den præcise bevæggrund kendes ikke, men sikkert er det, at klagen potentielt kan gøre det surt for Harry og Meghans planer om at bruge deres varemærke til at forsøde deres nye liv væk fra hoffet. 

Dokumenterne viser blandt andet, at hertugparret planlægger at sælge t-shirts, hættetrøjer, notesbøger og handsker under det nye varemærke. Om det er Harry og Meghan, der selv skal designe det tøj, som skal bære Sussex navnet vides ikke. Sikkert skulle det dog være, at det er en af de måder, som parret vil tjene penge på i deres nye liv. 

Der skulle dog været nok penge til at finde sig et nyt sted at bo og få smør på rundstykkerne det næste stykke tid. Parrets private formue anlås i skrivende stund til at være på 34 millioner britiske pund, hvilket svarer til svimlende 254,08 millioner kroner. 

Anbefalet til dig