Den blot 15-årige Caitlyn Disley nåede kun akkurat at lande i Hurghada Lufthavn i Egypten, da hun blev udsat for en mildest talt traumatiserende oplevelse.
Ifølge hendes far, Tom, har man besluttet at dele datterens historie for at advare andre. De vil for alt i verden ikke have, at andre familier ender med at blive offer for noget lignende.
Tom kan nemlig afsløre, at Caitlyn blev tvunget til at blotte sig for at bekræfte, at hun rent faktisk var en kvinde.
Ifølge Tom var Caitlyn ude at rejse med sin kæreste samt kærestens familie, men da de landede i Egypten, blev de hevet til side.
Da fik de at vide, at hun var nødt til at følge med dem, hvis de overhovedet skulle gøre sig forhåbninger om at forlade terminalen.
Caitlyn blev kort efter eskorteret ind i et rum, hvor hun altså måtte "blotte" sig for en sygeplejerske.
Efter at have fået bekræftet, at hendes køn stemte overens med det, der stod i hendes pas, fik de lov til at forlade stedet. Men Caitlyn sidder fortsat tilbage med et dybtliggende ubehag efter hændelsen.
"Det var traumatiserende og pinligt. Jeg har aldrig været udsat for noget lignende før," udtaler hun ifølge Wales Online.
Tom har i den forbindelse besluttet at dele datterens historie for at advare andre.
"Det har været en forfærdelig oplevelse for Caitlyn, og jeg tror, det har ramt hende mere, nu hvor hun er hjemme igen. Hun var i stand til at lægge det bag sig i kort tid, mens de var væk, men der var en bekymring for, at det hele skulle ske igen i Hurghada Lufthavn på vej hjem. Caitlyn er en drengepige, men i hendes pas står der, at hun er en pige, og billedet er helt klart af hende - kort hår eller ikke."
"Vi har aldrig set Caitlyn være i så stor nød. Der stod jo to mænd foran hende og sagde, at de ville se dele af hendes krop."
"De havde ikke nogen, der kunne snakke engelsk, men til sidst fik de sagt, at de skulle tjekke, om hun var en kvinde, og hun blev ført ind i et rum. Jeg tror, at mændene selv ville se nærmere på hende, men Livs (kæresten, red.) mor satte foden ned, og de fandt en kvindelig sygeplejerske. Jeg aner ikke, om hun havde noget med lufthavnen at gøre."
Og når det kan ske for hans datter, så frygter Tom, at det kan ske for enhver.
"Vi er nødt til at få budskabet ud. Caitlin vil ikke have, at det sker for andre. Det kunne være en 10- eller 11-årig næste gang. Vi er ikke ude på at retsforfølge nogen. Vi er bare imod, at andre, især børn, skal udsættes for den slags ydmygelser."