Tidligere kampagnechef opfordrer til henrettelser

06/11/2020

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
Han opfordrer til, at man skal lade to personer henrette.

Mest læste i dag

Donald Trumps tidligere kampagnechef, Steve Bannon, er for nylig kommet med morbide udsagn på diverse medier, herunder Twitter. 

Det skyldes, at Bannon har opforderet Donal Trump til at henrette to topembedsmænd.

Det mener han, er nødvendigt, da de har været troløse over for præsidenten. 

Vil have lederen af FBI henrettet

Bannon lagde en video på YouTube, som han har delt på de andre medier.

I videoen siger Bannon, at Trump bør skille sig af med lederen af FBI, Christopher Wray og den nationale virusekspert Anthony Fauci. 

Bannon mener dog ikke, at det skal være efter bogen. Det skal i stedet gøres efter middelalderlig skik. 

Det skriver han kort efter, at han har konstateret, at Trump har vundet præsidentposten i USA. 

Uroligheder i USA

Steve Bannon puster til ilden med hans opslag på Twitter, da der i forvejen er stor frygt for uroligheder i USA, mens stemmerne bliver talt op i diverse stater. 

De fleste stemmer viser, at Joe Biden bliver USA's næste præsident. 

"Jeg ville faktisk gerne gå tilbage til de gamle Tudor-tider i England. Jeg ville sætte hovederne på stager. Jeg vil anbringe dem i de to hjørner i Det Hvide hus som en advarsel til føderale bureaukrater," erklærer Steve Bannon. 

Bannon er blevet bortvist

Twitter og YouTube er dog ikke de eneste, der har bortvist Bannon. Også Mailchimp, en kommerciel platform for e-mails, har også lukket for Bannon. 

CNN skriver, at Bannon er bortvist fra Twitter for altid. 

Bannon er dog ikke den eneste, der har kritiseret Wray of Fauci. Donald Trump har også været efter dem, fordi de har modsagt nogle af hans udsagn ved offentlige arrangementer. 

Det gælder blandt andet coronasmittens farer i USA samt udenlandsk indblanding i valget. 

Anbefalet til dig