Tidligere popsensation i gældskrise: Tæt på konkurs

06/11/2020

Lukas Jepsen

Foto: Shutterstock.com
I en retssag om ægtefællebidrag, skal den tidligere megastjerne, Mel B fra Spice Girls, nu betale 3,2 millioner kroner

Mest læste i dag

Efter at have været medlem i en af 90´ernes absolut største popfænomener Spice Girls, skulle man tro at Melanie Janine Brown, bedre kendt som ”Mel B”, ville have lidt liggende på kistebunden. Men det er ikke tilfældet.

 

Skylder 16 millioner kroner

Det blev den 18. september afgjort af en dommer, at den nu 45-årige sanger skal betale 3,2 millioner kroner til eksmanden Stephen Belafonte. Men nu hævder Mel B, at hun ikke har råd til at betale så stort et beløb.

Ifølge den britiske avis Daily Mail, har Mel B skrevet i en anmodning til retten, at hun ”effektivt vil være insolvent og med al sandsynlighed må begære om konkurs,”

I anmodningen skriver hun – ”Jeg har simpelthen ikke mulighed for at betale så stort et beløb,”

Mel B, der i forvejen betaler godt 100.000 kroner om måneden i ægtefællebidrag, skylder ligeledes skattevæsnet i omegnen af 16 millioner kroner.

Endnu en retssag

Med en gæld på cirka 16 millioner kroner, undrer det ikke, at den forhenværende stjerne ikke kan betale yderlige 3,2 millioner. Men det bliver næppe sidste retssag Mel B er involveret i.

Ifølge The Sun, vil hun hive sin tidligere kæreste, skuespilleren Eddie Murphy i retten, eftersom han er far til deres fælles datter, Angel, og sangerinden vil have mere i børnebidrag. Noget hun, ud fra den sidste tid at dømme, i den grad for brug for.  

 

Anbefalet til dig