De fleste børn og teenagere har mange store drømme om fremtiden.
På det punkt var den 12-årige Taylor Smith fra Tennessee ikke anderledes end andre på sin egen alder.
Men som de færreste børn og teenagere nok gør, så valgte hun at skrive et brev til sit fremtidige jeg, som hun først måtte åbne 10 år efter, hun havde skrevet det.
Det skriver Bored Daddy.
Kort efter at have skrevet brevet gik Taylor bort som følge af komplikationer, der var opstået i forbindelse med en pludselig lungebetændelse.
Forældrene, Tim og Mary Ellen, var knuste efter dødsfaldet, og de kunne ikke tro, at deres elskede pige for altid ville være forsvundet.
Derfor kunne de heller ikke lade være med at læse brevet, som de fandt, da de sorterede i datterens ting.
Brevet rørte dem dybt, og de besluttede sig for at dele brevet på internettet. Herunder kan du læse 12-årige Taylors brev til sit fremtidige jeg:
“Kære Taylor,
Hvordan er livet? Livet er ret simpelt lige nu (10 år i din fortid). Jeg ved, at jeg siger det for for sent, men mens jeg skriver, er det tidligt. Så tillykke med at have afsluttet gymnasiet!
Hvis du ikke gjorde det, så gå tilbage og bliv ved med at prøve. Er du (vi) på college? Hvis ikke, så forstår jeg det godt. Det har vi trods alt ret god grund til ikke at være.
Glem ikke, at det er Allanas 11 års fødselsdag i dag! 11 allerede? For mig er hun lige 1!
Jeg nåede dog ikke at tage til den fest, fordi jeg var i Cranks, Kentucky på min første missionsrejse. Jeg har kun været tilbage i 6 dage!
Apropos, hvordan er dit forhold til Gud? Har du bedt, tilbedt, læst i Bibelen eller tjent Herre for nylig? Hvis ikke, så stå op og gør det NU!
Jeg er ligeglad med, hvilket punkt i vores liv vi er i lige nu - gør det! Han blev hånet, slået, tortureret og korsfæstet for dig! En syndfri mand, som aldrig har gjort dig eller nogen anden person forkert!
Er du nu taget på flere missionsrejser? Har du været ude af landet endnu? Hvad med et fly?
Har du dit eget sted endnu? Hvis vi går på college, hvad har vi så som hovedfag? Lige nu vil jeg være advokat.
Har du været i Dollywood for nylig? Lige nu er deres nyeste attraktion Wild Eagle. Den er så sjov!
Jeg tror også, jeg vil sælge min iPad og købe en iPad mini. Glem ikke at fortælle dine børn, at vi er ældre end tabletten! Vedhæftet har jeg også en tegning af en iPad, så du kan vise dem.
Jeg tror, det er alt. Men husk, det er 10 år siden, jeg skrev dette. Der er sket ting - både gode og dårlige. Det er bare sådan, livet fungerer, og det skal man leve med.
Med venlig hilsen Taylor Smith”