To tyve bryder ind hos Amanda: Tog det eneste hun bad dem om at efterlade

04/10/2022

Thea Andersen

Foto: Yotube
En helt almindelig dag blev med ét forvandlet til et vaskeægte mareridt for Amanda Hightower.

Mest læste i dag

To maskerede mænd var brudt ind i hendes hjem i Californien, og inden hun vidste af det, blev hun overfaldet.

Men værst af alt, så stjal de hendes bedste ven; nemlig hunden Milani.

Det skriver Newsner.

”De slog mig med pistolen og sparkede mig i ansigtet, fordi jeg kæmpede imod, så meget jeg kunne. Jeg sagde til dem: vær søde ikke at tage min hund, vær søde ikke at tage min hund”, siger Amanda ifølge mediet.

Efter de havde "banket hende gul og blå" forsvandt mændene, og med sig tog de hendes franske bulldog, Milani, som angiveligt er gravid.

Den muskuløse og tætbyggede hund er mere end 50.000 kroner værd, og med familie forøgelsen, som venter i denne måned, er den sum betydeligt højere.

Nu ønsker Amanda intet andet end, at Milani kommer hjem igen.

"Lige nu vil jeg bare have, at hun skal komme sikkert hjem, hvad end det kræver," siger hun.

En video, der er delt af Inside Edition på YouTube, viser de to tyve, som slap væk med hunden. Videoen har i skrivende stund fået mere end 113.000 visninger og 670 kommentarer, som alle krydser fingre for, at hun får sin hund hjem igen.

"At stjæle folks kæledyr er sådan en grim, utilgivelig ting at gøre! Jeg håber, hun har det bedre, og at hunden kommer hjem," skriver en bruger i kommentarfeltet til YouTube-videoen.

Anbefalet til dig