Tog kvælertag på sit eget barn

Af: Sandra Lund

|

05/10/2022

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Angelina Jolie beskylder Prad Pitt for at ydmyge og udøve vold på deres fælles børn.

Lige nu læser andre også

Beretninger om vold er dukket op til overfladen i en retsstrid mellem filmstjernerne og det tidligere ægtepar Angelina Jolie og Brad Pitt.

Anklagerne stammer fra eksparrets fælles flyvetur fra den amerikanske delstat Californien til Frankrig i efteråret 2016.

Angelina Jolie forklarer, at eksparret endte ud i et enormt skænderi. I denne konflikt "greb (Brad Pitt) om hendes hoved", ruskede hende og skubbede hende ind i badeværelsesvæggen på flyet. Han skulle angiveligt også havde slået børnene i ansigtet og hældt både øl samt rødvin ud over flere af børnene.

Angelina Jolie fortæller, at Brad Pitt mente, at hun viste børnene "for meget ærbødighed", hvilket skulle havde været årsagen til skænderiets begyndelse.

Årsagen til at ydmygelserne og volden angiveligt også gik ud over børnene, var fordi et af børnene forsvarede deres mor verbalt over for deres far.

Brad Pitt skulle havde kastet sig mod barnet, mens Angelina Jolie greb fat i eksmanden bagfra i et forsøg på at stoppe hans adfærd.

Der er endnu ikke ført nogen beviser, udover Angelina Jolies udtalelser i den civile sag, som også er opført af ekshustruen og dertilhørende advokater. Det amerikanske politi har efterforsket sagen, men Brad Pitt er hverken sigtet eller tiltalt i sagen.

"Børnene skyndte sig ind og forsøgte på modig vis at beskytte hinanden. Inden det var overstået, havde Pitt taget kvælertag på et af børnene og slået et andet i ansigtet. Nogle af børnene tryglede Pitt om at stoppe. De var alle skræmte. Mange af dem græd" står der skrevet i retsdokumenterne fra Angelina Jolie.

Ifølge Angelina Jolie fandt skænderiet sted den 14. september 2016. Kun to dage efter søgte hun om skilsmisse mellem hende selv og Brad Pitt. Skilsmissen blev formaliseret i 2019, hvilket vil sige, at eksparret var gift i to år.

Sammen har de seks fælles børn, hvoraf tre af dem er deres biologiske børn, mens resten af børnene er adopteret.

Anbefalet til dig