Togulykke: Flere personer døde

26/09/2021

Henrik Rothenbücher

Shutterstock.com
Flere personer er omkommet i en ulykke, hvor et tog kørte af sporet.

Mest læste i dag

Lørdag kørte et tog af sporet i det nordlige Montana i USA. Det har kostet mindst tre personer livet, mens adskillige andre er blevet såret efter ulykken.

Det skriver nyhedsbureauet AP ifølge Ritzau.

Den tragiske ulykke fandt sted omkring kl. 16 lokal tid nær byen Joplin. Stedet, hvor toget afsporede, er omkring 50 kilometer fra grænsen til Canada.

New York Times skriver, at mindst 50 personer er kommet til at skade i forbindelse med togulykken, som har udløst en storstilet redningsaktion.

Billeder på sociale medier viser, at flere af togets vogne er væltet om på siden. Passagerer står ved sporene, og nogle af dem har bagage i hånden.

Flere billeder er begyndt at florere på de sociale medier, der viser, at flere at togets vogne er væltet om på siden. Desuden kan man på billederne se, at der står en række passagerer ved sporene, og at nogle af dem har bagage med sig.

I alt var der 147 passagerer og 13 medarbejder om bord på toget, da ulykken indtraf, lyder det fra togselskabet Amtrak, som er selskabet bag det forulykkede tog.

"Amtrak arbejder sammen med de lokale myndigheder om at transportere tilskadekomne passagerer væk og sikkert evakuere alle øvrige passagerer," oplyser selskabet i en erklæring ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Ifølge Ritzau er der endnu ingen, der har en klar forståelse for, hvordan ulykken er opstået.

På tidspunktet for ulykken var der ti vogne på toget, som var afgået fra Chicago og var på vej til Seattle.

Klik her for at vende tilbage til forsiden

Anbefalet til dig