Da en vinterstorm truede med at kaste flere centimeter sne over det vestlige Pennsylvania, besluttede en træner fra Berthel Park High School at aflyse træningen for i stedet at hjælpe lokalsamfundet.
Så i stedet for at løfte vægte i vægtrummet instruerede Bethel Park High School-fodboldtræner Brian DeLallo sine spillere i at "finde en ældre eller handicappet nabo og skovle deres indkørsel".
DeLallo fortalte KDKA, at han sad derhjemme og gjorde sig klar til kampen mod Pittsburgh Steelers, da han sendte et tweet ud, der informerede sine spillere om, at mandagens træning blev aflyst.
Men han følte, at drengene nu ville mangle noget at give sig til.
Skolens tidligere fodboldtræner lærte sine spillere at udføre venlige handlinger, og DeLallo videreførte blot traditionen.
"Det er noget, der går længere tilbage," siger han.
Så efter at der var faldet mere end 15 centimeter sne i Bethel Park, gik holdet i gang med arbejdet.
"De kunne slet ikke forstå, at vi ikke tog imod betaling for arbejdet," siger holdkaptajn Gavin Moul.
Moul sagde, at nogle beboere endda afviste deres tilbud, fordi de ikke tog imod nogen form for betaling.
Ville hjælpe lokalsamfundet
Ved dagens ende havde holdet ryddet snesevis af indkørsler i deres lokalsamfund.
En beboer, den 83-årige Danny Varhola, var glad for at få de unge mænd fra Bethel Park High School til at skovle hans indkørsel.
Hans egen søn spillede nemlig fodbold på skolen i 80'erne.
"Jeg har været her i 50 år, og de her fyre er fantastiske", sagde han.
"Du får meget mere ud af det her end at bænkpresse, så det er virkelig fedt. Det er en chance for at komme i kontakt med samfundet, og dem får man ikke så mange af, så det er dejligt," sagde DeLallo, hvilket Moul nikker genkendende til.
"Jeg har det godt med det, og jeg tror, at vi alle har det godt med det. Det hjælper ikke kun dem, men det hjælper os også til at blive et bedre hold."