Det var den 31. marts, da Mobile County Sheriff’s Office udførte trafikkontrol i byen Mobile i Alabama, at man faldt over noget helt, helt vanvittigt.
For efter at fået Tierra Tocorra Hill til at holde ind til siden, fandt man ud af, at hun var i besiddelse af intet mindre end 1,5 kilo kokain, en lille mængde marihuana samt et skydevåben.
Og så var dagen ikke engang forbi endnu. Det var nemlig langt fra de eneste fund, man gjorde på den unge mors bekostning.
Senere samme dag formåede Alabama Law Enforcement Agency nemlig at gøre sig flere fund i den 35-årigs hjem, herunder to håndvåben samt to kilo kokain i sin søns skoletaske, som hun brugte til at smugle.
Gadeværdien af ovennævnte stoffer menes at være omkring 3 millioner kroner.
Politiet har videre noteret, at flere børn, herunder en 15-årig, en 10-årig, en otteårig og det førnævnte lille barn, alle var på ejendommen uden en voksen og inden for rækkevidde af stofferne og skydevåbnene.
Hill står nu til at blive tiltalt for handel med kokain, besiddelse af marihuana samt manipulation med fysiske beviser, skriver UniLAD.
I en samtale med WALA beskrev Mobile Countys sherif Paul Burch situationen som "hensynsløs" og "absurd".
"Hun viser en total ligegyldighed over for loven og børnenes velbefindende."
"Der er mange muligheder, der kunne være opstået, hvis børnene havde indtaget noget af kokainen eller var blevet udsat for det. Og så har man også disse små børn, som har håndvåben inden for rækkevidde."
Han fortsatte med at bekræfte, at Hill kunne stå over for yderligere anklager, mens efterforskningen af de påståede forbrydelser fortsætter.