Tragedie ryster Sverige: Et barn dræbt og et barn alvorligt kvæstet

Udland
Foto: Rigspolitiet
Hele Sverige er rystet. Mandag morgen kan man i alle medier læse om en frygtelig hændelse søndag aften

Lige nu læser andre også

Politiet i Sverige måtte søndag aften rykke ud til en yderst tragisk hændelse. 

En borger opdagede to kvæstede børn og tilkaldte straks hjælp. Børnene der begge er under 10 år, blev fundet uden for en bolig blok i Hässelby i det vestlige Stockholm. 

Det skriver det svenske medie Expressen.

Et vidne fortæller til politiet, at de har hørt lyde fra en lejlighed i boligblokken omkring kl. 21.30 søndag aften, hvad der præcist er hændt efterforskes stadig - men politiet formoder, at børnene er blevet kastet ud af vinduet i lejligheden. 

"Det er to børn, der er fundet alvorligt kvæstet. Vi formoder, at de er faldet ned fra stor højde," oplyser talsmand for Stockholms Politi, Helena Boström. 

Børnenes far anholdt 

Børnene blev begge omgående bragt til hospitalet, hvor det mandag morgen er blevet oplyst, at det yngste af barn nu er afgået ved døden. 

Vidnet som hørte lyde fra lejligheden, beskriver familien som normalt værende meget stille. 

I lejligheden fandt politiet en  45-årig mand, som også er børnenes far. Han er nu anholdt i sagen og mistænkes for drabsforsøg på børnene. 

Angiveligt skulle han have stukket børnene med en kniv, hvorefter han har smidt dem ud af lejligheden. Efterfølgende skulle han have stukket sig selv. Faderen er ikke tidligere straffet. 

Det oplyses også, at politiet også har anholdt en kvinde i sagen. Hvilken relation hun har til børnene, er ikke oplyst. Det har endnu ikke været muligt for politiet, at afhøre børnenes far. 

 

 

 

 

 

 

 

Anbefalet til dig