Sidste år mistede blot 5-årige Karlton Donaghey livet, efter han stak hovedet ind i en dinosaurballon i familiens hjem i Gateshead, England.
Han blev fundet bevidstløs med ballonen fortsat over hovedet samt halsen af sin mor.
"Jeg trak ballonen af ham og råbte. Som mor var jeg klar over, at han var væk. Han reagerede ikke. Han havde åbne øjne og var bleg i hovedet," udtaler hun ifølge SE og HØR.
Lisa mener, at hendes søn ville kravle ind i dinosaurballonen, som var "samme størelse som ham", fordi han ville overraske familien, mens han var iført ballonen.
Hospitalet måtte efter seks dage overbringe den hjerteskærende nyhed til familien, at 5-årige Karltons liv ikke stod til at redde.
"Jeg sagde til ham: 'Hold op med at være modig, læg dig til at sove. Jeg kan klare mig uden dig, bare luk øjnene og hvil'. Jeg lovede min lille dreng at det ikke ville knække mig."
Efterfølgende kom det frem, at han menes at være død efter indtagelse af helium.
I den forbindelse er retsmediciner James Thompson ude at advare andre forældre, mens han forlanger at se handling fra regeringen for at undgå yderligere dødsfald under samme omstændigheder.
Han har især udtrykt bekymring over manglen på restriktioner i forhold til at købe heliumballoner.
"Karlton var en femårig knægt, som fik en stor heliumballon i et omrejsende tivoli".
"Den 23. juni 2022 førte han ballonen over sit hovede og blev hurtigt overvældet af store mængder helium. Trods kampen, fik han hjerneskader som følge heraf og mistede livet."
"Min holdning er, at vi vil se flere lignende dødsfald, hvis der ikke bliver gjort noget."