Det, der skulle have været et banalt skænderi, endte i stedet fatalt for en 37-årig mand fra det afrikanske land Cameroun.
P-plads-skænderiet blev så konfronterende, at manden endte med at blive stukket med en kniv i maven.
Det lykkedes ambulanceredderne at genoplive manden i ambulancen, men desværre blev han senere erklæret død.
Drabet skulle senere udløse stor tumult i Bötttgerstrasse nær Gesundbrunnen i Berlin. Her rettede omkring et halvt hundrede mennesker – mange af dem venner og slægtninge til den afdøde – ifølge Bild deres vrede mod ordensmagten.
De mange fremmødte skulle have andet havde råbt "retfærdighed" samt "racisme i Tyskland", hvorefter der blev kastet med flasker og sten.
To fra mængden blev anholdt, mens fem politibetjente blev lettere såret.
Den formodede gerningsmand til mordet - en 29-årig mand - blev anholdt kort efter.
Sammen med en anden mand havde han ifølge Bild forsøgt at flygte fra gerningsstedet i en sort bil, men måtte opgive, da føreren af en rød varebil parkerede på en spærrende måde, så den 29-årige i stedet forsøgte at flygte til fods.
Han blev dog kort efter pågrebet og ført væk fra stedet i håndjern af politiet.
Politiets drabsefterforskere er nu ved at undersøge omstændighederne og årsagen til knivstikkeriet nærmere.