Klokken 21.15 torsdag aften hastede det tyske politi ud til en tilkaldelse, efter et masseskyderi fandt sted i bydelen Alsterdorf, i den nordlige ende af Hamburg, skriver Ekstra Bladet.
Mindst syv personer er blevet dræbt, og mindst otte er meldt såret.
Angrebet fandt sted i en kirke på Deelböge Strasse, i et lokale der lokale der tilhører Jehovas Vidner.
“Flere personer er alvorligt såret, nogle endda dødeligt” informerer politiet.
“Indtil videre er der ingen pålidelige oplysninger om motivet til forbrydelsen”.
Gerningsmanden er ikke blevet identificeret endnu, men vedkommende kan muligvis være blandt de døde.
“Vi har intet, der peger på, at en gerningsmand er på flugt” fortsætter politiets meddelelse.
Hamburg Politi informerer på deres Twitter-profil, at der er tale om én gerningsmand.
“Ud fra den aktuelle situation antager vi, at der er tale om én gerningsmand” lyder meldingen.
Politiet ankom hurtigt til gerningsstedet, hvor de fandt de døde og sårede borgere. Derefter blev der hørt et skud højere oppe i bygningen. Da politiet ankom til lydens kilde, fandt de en død mand, der menes at være gerningsmanden.
Hamburgs borgmester, Peter Tschentscher har udtrykt sine medfølelser på hans private Twitter-profil.
“Min dybeste medfølelse går til de pårørende til ofrene” skriver borgmesteren.
Ifølge Hamburgs senator for indenrigsanliggender, forventes der at blive holdt et pressemøde om hændelsen ved middagstid.