Den blot treårige Charlotte Jones har mistet livet i den amerikanske stat Arizona, efter at være blevet efterladt i en stegende varm bil i mere end tre timer.
Politiet har siden afsløret, at hun blev efterladt i bilen, mens det var mere end 36 grader udenfor, fordi faren helt glemte, at han havde hende siddende omme bagi. efterladt i køretøjer.
Faren havde kort forinden afleveret de to andre døtre i skole, inden han atter vendte hjem for at arbejde. Men alt imens, at bilen holdt parkeret i indkørslen, sad den treårige Charlotte fastspændt til sin autostol og mistede livet.
Parret havde besluttet at holde Charlotte ude af børnehaven i den uge, men hendes far indså først sin fatale fejl, da hans kone Angela ringede til ham for at se til dem begge flere timer senere.
"Lige pludselig kunne jeg høre panikken i hans stemme."
"Jeg troede først, at hun var kommet i poolen eller noget i den stil, og så sagde han: 'Åh gud, jeg tror aldrig, jeg fik hende ud af bilen'.
"Så gik det op for ham, hvad der var sket, og han løb ud i indkørslen," udtaler mor Angela til Fox News.
Scott kontaktede alarmcentralen, og Charlotte blev kørt til et nærliggende hospital, men desværre døde hun efter at være bukket under for den stegende hede inde i bilen.
Angela opfordrer andre familier til at være på vagt og vil gerne advare andre om farerne ved varme biler, når vi går ind i sommermånederne.
"Hun var den spøjse, den sjove, der altid lavede sjove ansigter, vores lille skinke. Hun var bare lyset i vores familie, og vi taler konstant om hende. Vi prøver at ære hendes minde."
Janette Fenell, der er stifter af Kids and Car Safety Group - en organisation, som indsamler data om dødsfald blandt børn i varme biler, og som kæmper for bedre sikkerhedsstandarder, udtaler i forbindelse med Charlottes død, at hendes historie desværre er blevet alt for normal.
Hun forklarede, at hun efter at have gennemgået tallene for disse rædselsfulde dødsfald siden 1990 har fundet ud af, at omkring 55 procent af dødsfaldene i varme biler kan tilskrives børn, der ubevidst er blevet