South East Coast Ambulance Service har bekræftet, at en blot 19-årig dreng er afgået ved døden efter en ulykke i Pencester Gardens i Dover, England.
Omkring klokken 12.00 kunne britiske medier berette, at der var sket en forfærdelig ulykke i Pencester Gardens i forlystelsen Meteorite. Dette skete kort før, at forlystelsesparken skulle åbne i forbindelse med messen 'Family Fun Fair'.
Det skriver The Sun.
I Meteorite sidder de besøgende fastspændt i en stol, der svinger dem rundt, før de bliver kastet op i luften.
Det er underforstået, at drengen kom på turen. Det er dog beskrevet, at han var 'gledet eller faldet' samt 'mast'.
"Det er helt forfærdeligt. Mit hjerte er knust for hans venner og familie," siger en lokal.
Flere ambulancer skyndte sig til messeområdet omkring klokken 08.00 i morges. De kæmpede for at redde drengen, men han døde desværre på stedet.
De lokale var i tårer, og krammede hinanden i parken i dag.
Det siges, at forlystelserne var sat op i går og at det var planen, at parken skulle have åbnet i dag.
Politiet har afspærret området, mens de fortsætter deres efterforskning.
En talsmand for Kent Police sagde: "Kent Police blev kaldt af South East Coast Ambulance Service til Pencester Gardens i Dover klokken 07.45 onsdag den 3. august 2022."
"Der er ikke rapporteret om mistænkelige omstændigheder, og sundheds- og sikkerhedsstyrelsen er blevet informeret," slutter talsmanden.