Den 8. september blev det bekræftet, at dronning Elizabeths læger var "bekymrede for hendes helbred". I den forbindelse blev det anbefalet, at hun skulle blive bragt under lægeligt opsyn, hvilket var nok til at få familien til at haste mod Balmoral Slot.
Men ingen ringede til Harry.
Ifølge PageSix, der har været i kontakt med kilder med tilknytning til Buckingham Palace, fik Harry nemlig først nyheden om hendes død på samme tid som resten af verden - ved at læse det i nyhederne.
Ved nyheden om hendes død, drog Harry afsted fra London, men han ankom altså først til slottet en time og 32 minutter efter dronningens død.
Mediet har dog samtidig modtaget modstridende oplysninger.
PageSix skriver nemlig også, at en "højtplaceret insider i Buckingham Palace" har fortalt, at kong Charles havde hidkaldt sønnen til Skotland fra morgenstunden.
Men ifølge en anden kilde var der ikke nogen fra den kongelige familie, der kontaktede Harry for at fortælle ham om dronningens død, hvorfor han i stedet måtte læse det i nyhederne.
Det kan virke meget overraskende, da Harry og Elizabeth var meget tætte.
"Sammen med ham tør hun sænke paraderne," kunne kong Charles' tidligere butler Grant Harrold ifølge Marie Claire fortælle i en dokumentar sidste år.
"Nogle gange tænker jeg på, om det måske er, fordi han minder dronningen om prins Philip," tilføjede han.