Millioner af amerikanere står til at modtage et engangsbeløb, som skal lette en del af deres sundhedsudgifter.
Donald Trump har annonceret, at han er klar til at dele en økonomisk håndsrækning ud til mere end 20 millioner ældre amerikanere.
Den føderale regering har nemlig i sinde at udbetale 90 dollar (cirka 600 kroner) til hver af de berørte personer. Beløbet er knyttet til den såkaldte Medicare Part B, lyder det fra TV 2.
Formålet er at hjælpe de ældre med at få dækket en del af de udgifter, de har under den amerikanske sundhedsordning.
Giver engangsbeløb
Trump offentliggjorde meldingen om, at man ville dele pengene ud til de mange amerikanere i et opslag på Truth Social, hvor han henviste til Medicare Part B.
Det Hvide Hus har efterfølgende oplyst, at der er tale om en enkeltstående betaling. Som angivet herover, er beløbet blevet fastsat til 90 dollar per person.
Mere end 20 millioner amerikanere er omfattet af udbetalingen, hvorfor der er rigtig mange amerikanere, der står til at få glæde af det.
Dækker en række sundhedsydelser
Medicare Part B omfatter blandt andet lægeydelser, ambulant behandling og forebyggende undersøgelser.
Pengene skal dermed bidrage til at dække en del af de udgifter, som de berørte amerikanere har i forbindelse med ordningen.
Det Hvide Hus har dog understreget, at det ikke er en løbende udbetaling. Det vil sige, at der ikke er nogen garanti for, at lignende udbetalinger vil finde sted i fremtiden.