Hans egne ord rammer ham hårdt tilbage.
Lige nu læser andre
Donald Trump lovede lavere priser og økonomisk lettelse.
Men for millioner af amerikanere er hverdagen blevet dyrere, og tålmodigheden begynder at slippe op.
Fødevarepriserne stiger, og lønningerne står i stampe – stik imod det billede, præsidenten selv forsøger at tegne.
Ved FN’s generalforsamling i september roste Trump den økonomiske udvikling under sin ledelse og erklærede, at inflationen er “blevet besejret”.
Samtidig påstod han, at benzin- og dagligvarepriser er faldet, og at lønningerne stiger hurtigere end i seks årtier.
Læs også
Det oplyser TV 2.
Tallene viser noget andet
De officielle tal modsiger dog flere af Trumps påstande. Inflationen i USA er igen begyndt at stige, og lønningerne følger ikke med.
Ifølge CBS News’ faktatjek er lønudviklingen stort set flad sammenlignet med året før.
Og fødevarepriserne i august lå 3,2 procent højere end samme måned året før – det højeste år-til-år-hop siden oktober 2023.
Økonomisk redaktør på Berlingske, Ulrik Bie, kalder det et kommunikativt selvmål, at Trump nægter at anerkende den økonomiske virkelighed.
Læs også
“Hvis nu Trump havde sagt, at det bliver bedre, så havde mange af dem troet på det. Men når han siger, at det ér blevet bedre – at priserne ér faldet – så kan de jo gå ned i supermarkedet og se, at det ikke er rigtigt,” siger han.
Middelklassen lider
For mange amerikanere, særligt lavindkomstgrupper, er det daglige budget strammet yderligere.
Ifølge Newsweek er opbakningen til Trump blandt lavindkomstvælgere faldet fra 55 til 31 procent på kort tid.
I en ny CBS News-måling svarer tre ud af fire amerikanere, at præsidenten ikke gør nok for at sænke priserne.
Og RealClearPolitics’ gennemsnit viser, at kun 41,6 procent bakker op om Trumps økonomiske politik, mens 55,3 procent er imod.
Usikkerhed om det lovede mirakel
Læs også
Toldpolitik og globale spændinger har gjort det vanskeligt for mindre virksomheder at navigere i Trumps økonomiske kurs, mens store tech-giganter stadig klarer sig godt.
Forbrugerne mærker dog ikke meget til den “gyldne æra”, præsidenten har lovet.
“Jeg tror ikke, at vi får det. Den amerikanske middelklasse er i årtier blevet udhulet, og det bliver forstærket af det, der sker under Trump,” siger Ulrik Bie.
Den næste temperaturmåling på økonomien kommer i næste uge, når forbrugerprisindekset for september offentliggøres.