Mie Møller Bie
Det står langt værre til end først antaget
Officielt lyder meldingen fra Washington stadig, at der er styr på situationen.
Pentagon og Det Hvide Hus taler om stærk produktion og tilstrækkelige reserver, men nye oplysninger peger i en helt anden retning, fortæller Onet.
Våbenforbrug tærer på lagrene
Krigen i Iran har kostet dyrt.
Ifølge amerikanske medier har USA brugt enorme mængder avanceret ammunition, blandt andet over 1.000 Tomahawk-missiler og omkring 1.100 langtrækkende JASSM-ER-missiler.
Samtidig er mere end 1.200 Patriot-missiler blevet affyret.
Prisen er høj.
Angrebene vurderes at koste op mod 3,6 milliarder kroner om dagen, og de samlede udgifter er allerede løbet op i omkring 91 milliarder kroner.
Internt i administrationen stilles der spørgsmål ved, om billedet af de amerikanske lagre er for optimistisk og der er opstået tvivl om, hvorvidt forsvarsministeriet giver et retvisende billede af situationen.
Systemer flyttes fra Europa og Asien
For at holde tempoet i krigen oppe er USA begyndt at hente våbensystemer hjem fra andre dele af verden.
Det gælder både Europa og Indo-Stillehavsregionen, hvor udstyr oprindeligt var placeret som afskrækkelse mod Rusland og Kina.
Det betyder, at beredskabet flere steder svækkes.
I Europa mangler der nu systemer, som skulle beskytte NATOs østlige flanke, mens amerikanske styrker i Stillehavet har færre ressourcer til rådighed.
Samtidig kæmper våbenindustrien med at følge med. Produktionen af avancerede systemer er langsom og afhænger af komplekse forsyningskæder, som ikke hurtigt kan skaleres op.
Eksperter har længe advaret om netop dette scenarie.
Et højt forbrug i en længere konflikt kan tage år at genopbygge, og det svækker USA’s evne til at reagere andre steder i verden.
Situationen lægger samtidig pres på europæiske lande, som i forvejen har reduceret deres lagre efter støtte til Ukraine.
