Nyheder24.dk
Forside Udland Trump langer ud efter Iran: Kan ikke afpresse os

Trump langer ud efter Iran: Kan ikke afpresse os

Donald Trump
Lucas Parker / Shutterstock

Spændingerne omkring Hormuzstrædet er igen steget, og det har fået Donald Trump til at lange ud.

USA og Iran er i dialog, men spændingerne omkring Hormuzstrædet igen er eskaleret.

Sådan lød det fra USA’s præsident Donald Trump på et pressemøde lørdag, hvor han samtidig gjorde det klart, at Iran ikke kan tvinge indrømmelser igennem ved at true skibsfarten i området.

“Vi taler med dem. De ville lukke strædet igen, som de jo har gjort i årevis, og de kan ikke afpresse os,” sagde Trump ifølge Ritzau.

Han tilføjede desuden, at der ventes flere oplysninger senere på dagen, skriver Reuters.

Udmeldingen kommer i kølvandet på de seneste meldinger om, at der har været iransk beskydning mod handelsskibe i det strategisk vigtige stræde. Desuden har Iran selv erklæret, at området igen er under fuld kontrol.

Ifølge Irans militær er situationen ændret som følge af USA’s blokade af skibe fra de iranske havne. I en officiel udtalelse fremgår det, at kontrollen med strædet er blevet genoprettet, og at det nu er under militær overvågning.

“Kontrollen over Hormuzstrædet er vendt tilbage til sin tidligere tilstand, og dette strategiske stræde er under streng kontrol af de væbnede styrker,” lød det fra en talsperson.

Den seneste udvikling følger efter en række modstridende meldinger det seneste døgn.

Fredag meldte Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, ellers ud, at strædet var åbent, og flere skibe forsøgte kort efter at passere gennem området.

Hormuzstrædet er et centralt knudepunkt for global energiforsyning, da omkring en femtedel af verdens olie dagligt passerer gennem det smalle farvand mellem Iran, De Forenede Arabiske Emirater og Oman.

Ads by MGDK