Nyheder24.dk
Forside Udland Trump med hemmelig liste over NATO-lande: Vil straffe de “uartige”

Trump med hemmelig liste over NATO-lande: Vil straffe de “uartige”

Donald Trump
Joshua Sukoff / Shutterstock

Lande kan blive stemplet som “uartige”

Spændingerne i NATO vokser, mens USA overvejer nye måder at presse sine allierede på.

Bag kulisserne arbejdes der ifølge flere kilder med en plan, som kan få stor betydning for samarbejdet i alliancen.

Oplysninger fra flere diplomater og en amerikansk embedsmand peger på, at Donald Trumps administration har udarbejdet en intern liste over NATO-landene.

Her bliver de rangeret efter deres indsats og vilje til at støtte USA i konflikten med Iran.

Ifølge Politico minder listen om en klassisk “naughty and nice” opdeling, hvor lande i praksis bliver kategoriseret som artige eller uartige alt efter deres opbakning til USA.

Allierede under pres

Utilfredsheden i Washington har været tydelig i længere tid.

Flere lande har enten afvist eller tøvet med at støtte USA militært, og det har skabt frustration i Det Hvide Hus.

Ifølge oplysningerne bliver landene vurderet på flere parametre, blandt andet deres økonomiske bidrag til NATO og deres konkrete opbakning i den aktuelle konflikt.

Samtidig bliver alle detaljer holdt tæt til kroppen, mens mulighederne vurderes.

“De ser ikke ud til at have nogle konkrete ideer, når det kommer til at straffe allierede,” siger en europæisk diplomat.

Selvom der endnu ikke er truffet en endelig beslutning, bliver signalet opfattet som et klart pres på de lande, der ikke følger USA’s linje.

Belønning og straf kan vente

Planerne rummer ikke kun trusler.

Lande, der placerer sig i den positive ende, kan også blive belønnet med tættere samarbejde eller øget militær tilstedeværelse.

En af de muligheder, der er i spil, er at flytte amerikanske tropper fra lande, der vurderes negativt, til lande, der anses som loyale samarbejdspartnere.

Det kan få stor betydning for magtbalancen i Europa og skabe yderligere spændinger i en alliance, der i forvejen er under pres.

Det er fortsat uklart, hvor Danmark placerer sig på listen, og om planerne bliver ført ud i livet.

Men alt tyder på, at loyalitet og opbakning til USA kan fremover få direkte konsekvenser.

Ads by MGDK